Politik
BREAKING

Kritik af ny whistleblowerlov: Sager om sexchikane hører ikke til her

Det bliver et problem for arbejdspladsen at håndtere sager om seksuelle krænkelser, hvis de kommer fortroligt i whistleblower-ordning, advarer organisationer.

Illustration: Lotte Overgaard

Chefen tager dig på numsen ved kaffemaskinen, eller en kollega sender dig en seksuelt krænkende mail.

Snart skal du kunne indberette seksuelle krænkelser på jobbet gennem en ny whistleblowerordning, som myndigheder og virksomheder med mere end 50 ansatte bliver pålagt at oprette.

Men stik imod hensigten risikerer man, at sager om seksuelle krænkelser ikke kan behandles, advarer flere organisationer.

»Hvis der kommer en henvendelse om seksuel chikane fra en anonym ansat, hvad forestiller man sig så, at der skal gøres ved det? Man må ikke gøre noget, der afslører whistleblowerens identitet, og så er det svært. Det er uhensigtsmæssigt med et konkurrerende system til de fagretlige regler,« siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Whistleblowerloven er en udløber af et nyt EU-direktiv, og den danske regering har valgt, at også sexchikane omfattes. Lovforslaget har været i høring og behandles i Folketinget om få uger.

Sådan en slags anonym brevkasse kan signalere, at det er noget, man ikke taler åbent om.

Nanna Simone Jensen, politisk konsulent, Lederne

Organisationen Lederne, der har 130.000 medlemmer, frygter, at lovforslaget fører til hemmelighedskræmmeri i stedet for at føre krænkelser frem i lyset.

»En whistleblowerordning kan i sig selv være fint, men en lovpligtig ordning kan betyde, at en virksomhed tror, de er dækket ind i forhold til at forebygge seksuelle krænkelser. Sådan en slags anonym brevkasse kan signalere, at det er noget, man ikke taler åbent om,« siger Nanna Simone Jensen, politisk konsulent i Lederne.

Også kommunernes forening, KL, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Aarhus Universitet og Københavns Universitet kritiserer den del af forslaget, der omhandler anmeldelse af sexchikane som anonyme henvendelser.

Justitsminister Nick Hækkerup afviser kritikken:

»Hvis whistlebloweren ikke ønsker, at oplysningerne gives videre, kan det medføre, at der ikke kan tages ansættelsesretlige skridt. Men de skridt vil heller ikke kunne tages, hvis arbejdspladsen slet ikke bliver opmærksom på problemet. Det udelukker dog ikke, at arbejdspladsen på anden vis kan arbejde med det.«

BRANCHENYT
Læs også