Politik

Brasilien har mistanke om russisk vaccinefejl og stopper import

Brasilien har set eksempler på, at viral vektor i Sputnik V kunne kopiere sig selv. Forsker forstår bekymring.

Artiklens øverste billede
Mulig produktionsfejl kan have forårsaget problematiske fund i russisk Sputnik V-vaccine, lyder det fra forskere. De russiske vaccineudviklere har afvist historien. Arkivfoto.: Dado Ruvic/Reuters

Brasiliens sundhedsmyndigheder har stoppet importen af den russiske Sputnik V-vaccine på grund af mistanke om fejl.

Flere importerede forsendinger indeholdt en såkaldt viral vektor, som kunne kopiere sig selv, lyder det.

Onsdag bakker uafhængige forskere også op om myndighedernes beslutning.

De mener, at problemet potentielt kan give bivirkninger hos nogle mennesker med et svagt immunsystem.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor de brasilianske myndigheder er bekymrede, lyder det fra den amerikanske kemiker Derek Lowe i et blogopslag hos magasinet Science.

Virologen Angela Rasmussen bakker op om dette og mener, at fundene ”sætter spørgsmålstegn ved fremstillingsprocesserne” bag den russiske vaccine.

Sputnik V er en såkaldt vektorbaseret vaccine baseret på adenovirus. Det vil sige, at vaccinen er baseret på et virus, som normalt vil give en mild luftvejsinfektion.

I vaccineudgaven er der i øvrigt indsat de dele af coronavirus, der koder for det spike-protein, som coronavirus bruger til at inficere kroppens celler med.

Det skal bevirke, at kroppen på baggrund af vaccinen får en immunrespons mod coronavirus, hvis den møder virusset i det ”virkelige liv”.

Adenovirusset er i vaccinen modificeret, så det ikke kan formere sig og dermed forårsage sygdom.

Men netop her opstår problemet. Brasilianske sundhedsmyndigheder har angiveligt fundet eksempler på, at nogle Sputnik V–prøver kunne ”replikere sig selv”.

Angela Rasmussen, som er tilknyttet Georgetown University Center og canadiske sundhedsmyndigheder, forklarer, at det ”for de fleste formentlig ikke vil betyde det store”.

- Men hos folk med svagt immunsystem kan det give en højere grad af bivirkninger, heriblandt mere alvorlige, siger hun.

Fundene skyldes sandsynligvis en fejl i produktionen, lyder det videre fra forskere.

De russiske vaccineudviklere har dog afvist historien.

Det er ikke første gang, at lande melder om problemer med Sputnik V.

Tidligere denne måned lød det fra Slovakiet, at man var bekymret over sammensætningen af importerede russiske vacciner, da de ikke svarede til de prøver, som var brugt i kliniske studier.

I studier har vaccinen ellers vist gode resultater. Blandt andet har det anerkendte tidsskrift Lancet bragt et studie, som viste, at vaccinen var sikker og mere end 90 procent effektiv.

Derfor ærgrer det også Rasmussen, hvis sagen underminerer tilliden til vaccinen.

Også i EU har Sputnik V været på tale. Men endnu har myndighederne ikke modtaget nok information til at godkende den, lød det onsdag fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Konkret var der i Brasilien tale om mulige problemer med den anden dosis af Sputnik V-vaccinen. Den første er endnu ikke blevet undersøgt.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.