Politik

Feriepenge sender børn under fattigdomsgrænse

En tænketank anslår, at omkring 3.000 børn ryger under omdiskuteret fattigdomsgrænse som følge af de ekstra feriepenge.

64.500 hjerter blev sat i plænen i Fælledparken op til valget i 2019. Et hjerte for hvert barn under fattigdomsgrænsen. Nu forskubbes hele fundamentet under den debat som følge af en ekstraordinær udbetaling. Foto: Brian Berg

Danskernes indkomster steg så meget i 2020, at det på paradoksal vis kan betyde, at der bliver flere fattige.

I hvert fald målt efter den fattigdomsgrænse, der igen vil stå centralt i den politiske debat, når en kommission snart afleverer sine anbefalinger. I forhandlingerne, der følger, vil regeringens støttepartier nemlig kræve, at antallet af fattige børn som minimum halveres. Men fundamentet under hele den diskussion forskubbes af, at der blev udbetalt 52 mia. kr. i feriepenge i 2020.

Det udstiller problemet med fattigdomsgrænsen. Alle beskæftigede bliver rigere nu og her, og ingen mister noget. Men på papiret vil det se ud som om, at der bliver flere fattige.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos

Den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik har defineret, indebærer, at man betragtes som fattig, hvis man i et år får udbetalt mindre end 50 pct. af en normal indtægt, også kaldet medianindkomsten. Den grænse stiger, når indkomsterne i hele samfundet stiger. Den liberale tænketank Cepos anslår, at feriepengene i sig selv vil sende ca. 3.000 børn under fattigdomsgrænsen.

»Det udstiller problemet med fattigdomsgrænsen. Alle beskæftigede bliver rigere nu og her, og ingen mister noget. Men på papiret vil det se ud, som om der bliver flere fattige,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Et ekspertudvalg afviste i 2013 at betegne et år under grænsen som fattigdom.

»For den enkelte familie kan det være et enkelt godt eller dårligt år, der lige gør, at man havner over eller under grænsen,« siger professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.

Rune V. Lesner, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, mener, at fattigdomsgrænsen er relevant, selv om der kan være »støj« i de enkelte år. Han har i sin forskning beskrevet, hvordan et ekstra år i fattigdom for børn kan få konsekvenser senere i livet ift. job og indkomst.

»Fordelen ved den relative grænse er, at den er så gennemskuelig. Vi kan se, når det påvirkes af et kontanthjælpsloft eller feriepengene. Derfor er støjen ikke så stort et problem,« siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger, at færre børn skal leve i fattigdom – uanset hvilken målestok der bruges.

»Vi er grundlæggende interesserede i at få skabt et ydelsessystem, hvor der er mere rimelige balancer, der også tager højde for børn – vel vidende at det ikke er ydelsen, der kan løse problemet. Det er, at folk kommer i arbejde.«

BRANCHENYT
Læs også