Politik

Ingen Astrazeneca, ingen Johnson & Johnson - så hvordan klarer Danmark coronavaccination sammenlignet med andre nu?

Fravalget af Astrazeneca og Johnson & Johnson påvirker Danmarks vaccinationstempo, men en anden vaccinebeslutning kan også ses ganske tydeligt i en sammenligning med andre europæiske lande.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm  og enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen annoncerede beslutningen om et endeligt Astrazeneca-stop på et pressemøde i marts. Arkivfoto: Jens Dresling

Det er nu otte uger siden, at Danmark først suspenderede brugen af Astrazenecas (AZ) coronavaccine, og få dage siden at det blev endeligt besluttet slet ikke at tage vaccinen fra Johnson og Johnson i brug.

Det er blevet afgjort, at der skal indføres en ordning, hvor man selv kan bestemme at få en af vaccinerne alligevel. Men indtil da bliver de på nuværende tidspunkt ca. 500.000 doser enten lagt på køl eller lånt ud til andre lande.

Imens fortsætter det offentlige vaccinationsprogram med Pfizer/Biontech og Moderna i arsenalet. Men hvad gør det for vores vaccinationstempo i forhold til andre europæiske lande, hvoraf de fleste bruger løs af alle vaccinerne?

Det kan man få svar på via Our World in Data, der hver dag indsamler vaccinationsdata fra sundhedsmyndigheder verden over.

Der er to tal, man skal holde øje med, når det kommer til vaccinerne. Det første er antallet af personer, der er påbegyndt vaccination - altså folk, der har fået mindst én dosis:

På dette parameter er Danmark langsomt begyndt at falde en smule nedad i feltet i forhold til andre europæiske lande, efter vi ellers i vaccinationskampagnens første periode lå helt i top. Man kan se, at vi nu ligger omkring midten i en opgørelse over EU-landene.

Antallet af personer, der har fået ét stik vaccine er vigtigt, fordi man allerede efter den første af to doser (med undtagelse af Johnson og Johnson, som kun kræver én dosis) opnår en betragteligt beskyttelse.

Når Danmark langsomt er faldet nedad på denne liste, handler det dog ikke kun om kasseringen af AZ og Johnson og Johnson. Det handler også om vores bagvedliggende vaccinestrategi, som bliver helt tydelig, når man ser på kurverne for antal færdigvaccinerede:

På dette parameter ligger Danmark således fortsat med helt mod toppen, som det også har været tilfældet længe.

Og hvordan kan det så hænge sammen? Svaret finder man i de retningslinjer, som de danske sundhedsmyndigheder har vedtaget for, hvor lang tid der skal gå mellem 1. og 2. stik.

Til at starte med kørte næsten alle lande med ca. tre uger mellem de to stik, men det er siden blevet skruet i vejret - dog til forskellig højde.

I Danmark er der nu fem til seks uger uger mellem de to stik med Pfizer/Biontech og Moderna, mens man i for eksempel Finland har skruet op til 12 uger imellem.

Hos de lande, der har et højt interval, er begrundelsen, at man prioriterer at opnå en grad af beskyttelse hos så mange som muligt så hurtigt som muligt fremfor at opnå fuld beskyttelse hos flere undervejs.

Det har dog også den konsekvens, at man på et tidspunkt vil opleve et fald i tempoet af nyvaccineringer, når en stor del vacciner skal afsættes til at give personer anden dosis.

Det er netop det, som Finland nu er ved at skulle håndtere. I Finlands tilfælde er der yderligere en påvirkning af, at man har droppet Astrazeneca for personer under 65 år, og derfor nu - ligesom Danmark - også skal bruge Pfizer/Biontech og Moderna-doser til personer under 65 år, som har fået én AZ-dose.

Disse problemer til trods står de finske myndigheder dog ved beslutningen om at bruge 12 ugers interval.

»På nuværende tidspunkt viser studier, at niveauet af antistoffer (efter første vaccinedosis. red.) efter tre måneder ikke er faldet til et niveau, der vil svække beskyttelsen betragteligt. Og set ud fra et perspektiv om langtids-beskyttelse, kan afstanden mellem doserne vise sig endnu bedre,« har Mia Kontio fra den finske pendant til Sunhedsstyrelsen, THL, udtalt til mediet Yle.

En del af forklaringen på, at Danmark trods fravalg af to vaccinekandidater følger nogenlunde med vaccinationsudrulningen i EU-lande, der bruger alle vacciner, er den såkaldte vaccinebasar.

Det er en mekanisme i EU’s fælles indkøbsordning, hvor medlemslande kan købe de doser, som andre lande ellers har rettigheden til, hvis det pågældende land af den ene eller anden årsag ikke ønsker at købe dem.

»Jeg ved, at Tyskland som Danmark opkøber de vacciner, som andre EU-lande vælger ikke at købe, på vaccinebasarer i EU,« udtalte Magnus Heunicke helt tilbage i februar på et samråd.

BRANCHENYT
Læs også