Politik

Skotland og London er på kollisionskurs om løsrivelse

Efter det skotske valgresultat sætter førsteminister Nicola Sturgeon kurs mod en ny folkeafstemning.

Artiklens øverste billede
Sturgeons parti vandt ikke absolut flertal, som hun havde håbet. Men det var tæt på. Foto: Andy Buchanan/AFP

Skotland og centralregeringen i den britiske hovedstad, London, bevæger sig mod nye sammenstød efter resultatet af valget i Skotland.

- Jeg håber, at jeg kan føre Skotland til selvstændighed, siger Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, søndag til BBC.

Sturgeons parti, Skotlands Nationale Parti (SNP), vandt torsdagens valg solidt, viser resultatet, der blev klart sent lørdag.

Partiet vandt ikke absolut flertal, som Sturgeon havde håbet.

Men det var tæt på.

SNP har nu 64 af parlamentets 129 mandater.

Men sammen med de otte mandater fra De Grønne, der også går ind for skotsk løsrivelse, er der et flertal for, at skotterne skal have en folkeafstemning om selvstændighed.

Problemet for skotterne er bare, at sådan en afstemning skal godkendes af den britiske regering.

Den konservative premierminister Boris Johnson siger nej.

Men det lader ikke til at få skotterne til at give op.

Den skotske avis Herald on Sunday kalder SNP’s sejr for en ”jordskredssejr”.

Længere mod syd i England ser pressen resultatet anderledes.

- Sturgeon får ikke flertal, skriver The Sunday Telegraph.

Sturgeon ser på det på samme måde som Herald on Sunday.

Hun konstaterer, at der i det nye skotske parlament er flertal for en folkeafstemning.

Der er ”ingen demokratisk begrundelse” for at afvise en ny folkeafstemning, sagde hun natten til søndag i sin sejrstale.

Til BBC siger hun, at den britiske regering ikke kan blive ved med at modsætte sig en folkeafstemning.

Det vil fremstå som manglende respekt for skotternes demokratiske rettigheder.

- Det vil betyde, at den konservative regering afviser at respektere det skotske folks demokratiske ønsker, siger hun.

- Jeg tror, at det er en underdrivelse at sige, at det næppe vil se godt ud.

Boris Johnson siger omvendt, at SNP’s mål om en ny folkeafstemning er ”uansvarlig og hensynsløs”.

Han har skrevet et brev til Sturgeon, hvor han opfordrer til samarbejde i det, han kalder ”Team UK”.

Skotterne holdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.