Politik

Kontante krav skal få 100.000 kontanthjælpsmodtagere i job

Det er lykkedes at få flygtninge i job – nu vil arbejdsgiverne give kontanthjælpsmodtagere samme tur

Dansk Arbejdsgiverforening vil skele til erfaringerne fra at få flygtninge i arbejde og overføre disse til kontanthjælpsområdet. DA foreslår, at alle kontanthjælpsmodtagere i udgangspunktet anses for jobparate. På billedet ses den syriske flygtning Mohamed Alloush, som i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen målrettet flygtninge arbejdede hos et malerfirma fra Brovst. Arkivfoto: Gregers Tycho.

Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for pengene, og kommunerne skal straffes økonomisk, hvis de er for blødsødne, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der med et nyt integrationsudspil vil øge udbuddet af arbejdskraft med potentielt op imod 100.000 personer.

Som udgangspunkt skal alle kontanthjælpsmodtagere fremover erklæres jobparate og arbejde for kontanthjælpen eller aktiveres, hvis det står til arbejdsgiverne.

DA's integrationsudspil - 18 forslag

Indvandrere og flygtninge skal have en aktiv indsats

1. Mindst to ud af tre kontanthjælpsmodtagere skal mødes som jobparate og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet

2. Jobparate skal aktiveres 17 timer om ugen – aktivitetsparate 10 timer

3. Flere modtagere af kontanthjælpsydelser skal aktiveres hver måned

4. Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse

5. Mest muligt af aktiviteten skal foregå på private virksomheder

6. Betingelser for virksomhedspraktik og løntilskud skal være fleksible

7. Unge på uddannelseshjælp skal kunne blive vurderet jobparate

8. Modtagere af kontanthjælpsydelser skal have flere samtaler

9. Kommunerne skal bruge nyttejob systematisk

10. Hurtigere adgang til data på beskæftigelsesområdet

Kommunerne skal tage større ansvar for hele indsatsen

11. Kommunerne skal have mindre refusion, hvis de ikke lever op til aktiveringsmål

12. Én kontaktperson i kommunen skal fremme borgerens jobmuligheder

13. Kommunerne skal være mere virksomhedsopsøgende

14. Kommunal sparring til virksomheder og kontanthjælpsmodtagere ved ordinær beskæftigelse

Uddannelse og sprog skal være en del af jobbet

15. Udvid retten til danskuddannelse for udlændinge i job og i ledighedssystemet

16. Sprogskolerne skal indføre et brancherettet modul på Danskuddannelse 2 og 3

Børn og unge skal snuse til arbejdsmarkedet

17. Flere unge skal have et fritidsjob

18. Flere brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

Det vil være et radikalt nybrud i forhold til indsatsen i kommunerne i dag, hvor kun 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne anses for »jobparate« eller »uddannelsesparate«. Resten visiteres som »aktivitetsparate«, der har så store sociale eller personlige problemer, at de skal løses først.

Men det kan lade sig gøre at vende bøtten, mener adm. direktør i DA, Jacob Holbraad, og gevinsten vil ifølge ham være enorm. Hvis beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere var som hos etniske danskere, ville næsten 100.000 personer flere være i arbejde ifølge tal fra DA.

Siden 2016 har tilgangen til nyankomne flygtninge været, at de som udgangspunkt var jobparate trods f.eks. manglende dansk- og it-kundskaber, og siden da er beskæftigelsen for flygtningegruppen steget fra ca. 15 pct. til mere end 40 pct.

»Når det har kunnet lade sig gøre med flygtninge, der kommer hertil uden kendskab til Danmark, dansk arbejdspladskultur og sproget, er der grund til at tro, at nogle af de samme greb også kan anvendes, når det handler om folk, der har været her i lang tid eller altid,« siger Jacob Holbraad.

Han understreger, at de nye krav skal gælde alle på kontanthjælp, såvel danskere som indvandrere og efterkommere.

Flygtninge kom i job

Den daværende regering indgik sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen en trepartsaftale om flygtninge i 2016.

Målet var at møde flygtninge med større forventninger om deltagelse på arbejdsmarkedet og større krav end hidtil.

Som udgangspunkt anses alle nytilkomne flygtninge for jobparate, med mindre andet kan bevises. Manglende dansk- og it-kundskaber er ingen hindring for at være jobparat.

En kombinationen af virksomhedsrettede forløb, målrettet opkvalificering og sproguddannelse er centralt for den nye indsats.

Siden 2016 er beskæftigelsen for flygtningegruppen steget fra ca. 15 til mere end 40 pct.

Målet skal være, at kommunerne fremover vurderer to ud af tre kontanthjælpsmodtagere som jobparate, og at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde eller aktiveres 17 timer om ugen, ellers bliver der trukket i kontanthjælpen. Mens kommunerne skal miste statslig refusion, hvis de f.eks. ikke sørger for, at jobparate kontanthjælpsmodtagere aktivt søger job.

Formand for de kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer, Jakob Bigum Lundberg, ser gode takter i at møde alle kontanthjælpsmodtagere som jobparate, mens næstformand i 3F, Tina Christensen, advarer mod gratis arbejdskraft og kræver ordinære job til ordinær løn.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ønsker ikke at udtale sig, inden regeringens Ydelseskommission senere mandag fremlægger sine bud på omlægninger i kontanthjælpssystemet.

Læs også
Top job