Kommission vil fjerne kontanthjælpsloftet og trække op mod 6.000 børn ud af fattigdom

Ydelseskommissionen kaster sig lige ind i en brandfarlig politisk debat med dens længe ventede fremlæggelse mandag formiddag.

I to år har kommissionen arbejdet på anbefalinger til, hvordan sociale ydelser til landets fattigste borgere – for eksempel personer på kontanthjælp og integrationsydelse – skal indrettes på en mere enkel og lige måde.

Opgaven har været lidt af et kinderæg:

Anbefalingerne skal både bekæmpe børnefattigdom og sikre, at der er en klar gevinst ved at være i arbejde frem for på offentlig forsørgelse. Og som et ekstra benspænd må regningen samlet set ikke vokse – anbefalingerne skal være udgiftsneutrale.

Nu er kommissionen færdig, og dens forslag er en voldsom hovedrengøring i junglen af offentlige ydelser.

Det har været nødvendigt at begynde helt forfra, siger formanden for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, som er forskningsdirektør og professor, VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det nuværende system er kommet i ubalance i kraft af knopskydninger. Man kan sige, at vi i en eller anden forstand har tabt overblikket over, hvilke resultater, der bliver skabt. Både tilsigtede og utilsigtede.«

»Vi har lavet en simpel konstruktion, så borgeren kan gennemskue sin økonomi,« siger Torben Tranæs.

Kun to forskellige satser

Ydelseskommissionen foreslår blandet andet, at det nuværende kontanthjælpsloft skal afskaffes, og der skal i stedet indføres et langt mere simpelt system. Også den omstridte 225-timersregel, det såkaldte aktivitetstillæg og en lang række særlige satser skal droppes, foreslår kommissionen.

225-timers-reglen pålægger kontanthjælpsmodtagere at arbejde mindst 225 timer om året, hvis de vil undgå at blive trukket i deres ydelser.

I stedet for det eksisterende system skal ydelserne bygges op omkring et optjeningsprincip, som skal gælde for alle, foreslår kommissionen.

Og fremover skal de nuværende tre, lave ydelser erstattes af én enkelt ydelse med to forskellige satser: En grundsats på 6.600 kr. pr. måned og forhøjet sats på 10.450 kr.

Selvom Ydelseskommissionen foreslår at fjerne det nuværende kontanthjælpsloft, så er der stadig en form for øvre grænse for kontanthjælp med i dens forslag. Den foreslår nemlig, at kontanthjælpsfamilier med børn ikke skal kunne få mere i samlede offentlige ydelser efter skat, end hvad der svarer til maksimalt 85 pct. af den maksimale dagpengesats.

Færre børn i fattigdom

Dertil kommer et børnetillæg til begge forældre på 3.550 kr. pr. måned, som skal sikre, at flere børn hjælpes ud af fattigdom.

Kommissionen foreslår desuden en særlig håndsrækning, der skal sikre at børn i økonomisk udsatte familier kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med deres kammerater. Forslaget er et målrettet, skattefrit tilskud på 450 kr., (dog maks. 1.800 kr. pr. familie) der skal gå til at betale for eksempels ture, ferier eller en computer.

Ifølge kommissionen vil dens samlede forslag øge arbejdsudbuddet med op til 950 personer om året, og samtidig vil mellem 4.000 og 6.000 børn blive løftet ud af lavindkomstgruppen, som ofte betegnes som grænsen for fattigdom.

Torben Tranæs fremhæver, at forslagene ikke påvirker uligheden i den samlede befolkning, som vil forblive uændret. Til gengæld falder uligheden - den såkaldte gini-koefficient - en smule for de berørte børnefamilier.

Netop at bekæmpe børnefattigdom i Danmark er et hovedkrav fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten.

Der vil dog stadig være omkring 40.000 børn under lavindkomstgrænsen, selvom politikerne gennemfører kommissionens anbefalinger.

Sprængfarlig debat forude

Kommissionen er en direkte udspringer af ”forståelsespapiret” mellem Socialdemokratiet og støttepartierne fra sommeren 2019.

Her fremgår det, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom og samtidig hjælpe flere i arbejde.

»Uanset børns baggrund og deres forældres situation skal det sikres, at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. En ny regering vil bekæmpe fattigdom og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges,« står der i papirer.

Af hensyn til kommissionen har regeringen udskudt spørgsmålet om, hvad der skal ske med ydelserne og i stedet indført et midlertidigt børnetilskud på op til 700 kr. om måneden pr. barn til forældre, der er på integrationsydelse eller under kontanthjælpsloftet.

Opgørelser viser, hovedparten af modtagerne af tilskuddet har ikke-vestlig baggrund. Derfor handler debatten om ydelserne i høj gad også om udlændingepolitik, hvis man spørger regeringen og den blå opposition.

Nu - hvor kommissionen har barslet - kan de politiske armlægninger begynde på Christiansborg.

Støttepartierne kræver højere ydelser og bekæmpelse af børnefattigdom, mens den borgerlige opposition presser på for lavere ydelser og skærpede krav til udlændinge.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, har i et interview med Jyllands-Posten truet med at udløse et folketingsvalg, hvis regeringen laver et forlig om sociale ydelser med borgerlige partier, eller hvis der ikke kommer en aftale, som mindsker ulighed og børnefattigdom.