Vaccinationskalender forsinkes igen, og regeringen beder myndighederne genoverveje vaccine fra Johnson & Johnson og Astrazeneca

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, bekræfter over for Jyllands-Posten, at regeringen på et møde mandag med partierne oplyser, at vaccinationskalenderen – igen – bliver skubbet ud i sensommeren.

Denne gang med to uger, så de sidste stik bliver leveret i midten af september.

Samtidig har regeringen bedt sundhedsmyndighederne revurdere, om vaccinen fra Johnson & Johnson kan komme med i vaccinationsprogrammet.

»Det synes jeg er fornuftigt – både ud fra et sundhedsfagligt perspektiv og et samfundsmæssigt hensyn. Hvad angår det sundhedsfaglige kan der være kommet nye data, som er vigtige at tænke med. Når det gælder det samfundsmæssige, skal det at tage en vaccine ud af programmet hele tiden holdes op imod de ulemper og skader, der kommer i kølvandet på, at samfundet stadig er delvist lukket,« siger Martin Geertsen.

Mandag eftermiddag bekræfter også sundhedsminister Magnus Heunicke regeringens anmodning til sundhedsmyndighederne om en ny vurdering.

»Meldingen er, at vaccinationskalenderen bliver forsinket med cirka fjorten dage. Set i det lys beder vi vores sundhedsmyndigheder om at vurdere vurderingen om at tage Astrazeneca og Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet,« siger Magnus Heunicke til DR.

DR skriver, at forsinkelsen i vaccinationskalenderen blandt andet skyldes, at Danmark i de næste måneder kommer til at modtage færre vacciner fra Moderna end forventet, ligesom en vaccine fra Curevac endnu ikke er blevet godkendt.

Ifølge Per Larsen fra Konservative gælder revurderingen vaccinerne fra både Johnson & Johnson og Astrazeneca.

Han støtter op om, at både Johnson & Johnson og Astrazeneca nu genovervejes som en mulighed i det officielle vaccinationsprogram.

»Det er ganske fornuftigt at tage en tur mere med Johnson & Johnson og Astrazeneca, men hvis det ender med, at de indgår i vaccinationsprogrammet, mener jeg fortsat, at det skal være valgfrit for folk at tage imod dem. Vi skal ikke vaccinere folk med noget, som kan skabe utryghed,« siger Per Larsen.

Sundhedsstyrelsen vil ikke kommentere en mulig udsættelse af vaccineplanen, men oplyser, at planen bliver opdateret tirsdag.

Hos SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, at den oprindelige vurdering fra sundhedsmyndighederne, som altså har betydet, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astrazeneca kun er en del af en frivillig tilvalgsordning, var »rigtigt set«.

»Det er de unge, der mangler at blive vaccineret, og derfor giver det også god mening, at vi ikke risikerer, at nogen bliver syge af at blive vaccineret,« siger Kirsten Normann Andersen, der kalder det »enormt irriterende«, at vaccinationen af den danske befolkning tager længere tid, fordi Johnson & Johnson og Astrazeneca ikke anvendes i det generelle vaccinationsprogram.

»Det ser ud til, at vi har meget godt styr på epidemien. Situationen er gunstig nok til, at man ikke skal bruge vacciner, man kan blive syg af. At vi skal vente 14 dage mere er jo ikke grund nok i sig selv (til at bruge vaccinerne i det generelle program igen, red.). Det skal være på et grundlag, hvor man vurderer, at der er risiko for, at flere bliver smittede,« siger Kirsten Normann Andersen og nævner nye mutationer som eksempler på situationer, hvor SF kunne se det fornuftige i at tilbyde Johnson & Johnson og Astrazeneca i det generelle vaccinationsprogram igen.

»Skulle vi komme i den situation, at sundhedsmyndighederne mener, at det er relevant at tage vaccinerne ind igen, vil jeg være på det hold, der siger, at ingen skal tvinges til at tage en vaccine, de ikke vil tage. Man skal ikke kunne stille sig op i den almindelige vaccinekø og så finde ud af, at man trak det nummer, hvor man skal have en Johnson & Johnson-vaccine,« siger Kirsten Normann Andersen fra SF.

Ekspert: »Det virker lidt mærkeligt«

Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF, mener heller ikke, at en forskubbelse på 14 dage alene giver anledning til genovervejelser af det nuværende system. Hun ønsker at bevare fritvalgsordningen og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der sker, hvis Johnson & Johnson bliver optaget i det officielle program. Kommer man da bagest i køen, hvis man takker nej, spørger hun.

»Lad os nu stå ved den her beslutning. Vi har Johnson & Johnson til dem, der vil ønske det. Og september - det er om tre måneder. Herregud. Lad os nu slå koldt vand i blodet,« siger hun.

»Hvis der kommer en tredje bølge, der slår en masse mennesker omkuld og indlægger dem på sygehusene, og de får mange senfølger og så videre, så kan man begynde at tale om det. Men det er ikke det, vi ser.«

Netop det, at smitten ikke er voldsomt stigende, får Jan Pravsgaard Christensen til at undre sig. Han er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

»Det virker lidt mærkeligt, at man genovervejer noget, når situationen ikke har ændret sig. Hvis vi nu så, at mange flere var smittede, så kan jeg forstå, at man begyndte at spørge sig selv om, om ikke der var stor gevinst ved at genindføre Johnson & Johnson,« siger Jan Pravsgaard Christensen til DR.

Hos De Radikale mener sundhedsordfører Stinus Lindgren, at både ændringen i forventede leverancer og eventuelle nye data fra andre lande giver anledning til at se på, om det ændrer på den tidligere konklusion fra sundhedsmyndighederne.

»Når der kommer så massiv en ændring af kalenderen og de forventede leverancer, så giver det jo god mening lige at kigge på, om det så også ændrer på konklusionen. For det ændrer jo på forudsætningerne for den beslutning, man traf. Det betyder jo ikke at man ændrer på, om de skal være en del af programmet eller ej. Men det ville være klogt at se på, om der skal gøres noget,« siger Stinus Lindgren.

På trods af, at den radikale ordfører godt kan se perspektiver i en genovervejelse, har han sine bekymringer for, hvad det ville betyde for opbakningen til vaccinationsprogrammet, hvis vaccinerne fra Astrazeneca og Johnson & Johnson blev taget ind i det generelle vaccinationspogram igen.

»Det er nok vigtigt at understrege, at det her betyder altså ikke – overhovedet - at det ændrer på konklusionen. Det er vigtigt at have med. Men hvis det skulle ændre det – og det er et stort hvis – er der jo stadigvæk så mange doser af den (Johnson og Johnson, red.), at man i princippet nok godt kunne opretholde begge dele. Om det giver mening, må man jo så vurdere. Men jeg kunne også godt have en bekymring for, hvis de ender med at ændre på deres anbefaling, om der så vil være opbakning til den i det generelle vaccinationsprogram nu. Efter den debat, der har været,« siger Stinus Lindgren og fortsætter:

»Når man har haft en debat om risiko og dødsfald og alvorlige bivirkninger, så kan det jo godt være, at der er en del mennesker derude, der tænker: ”Den har jeg da ikke lyst til at tage imod.” Og det giver jo nogle udfordringer, hvis man pludselig vælger at tage den med ind igen.«

Den 11. marts satte Sundhedsstyrelsen Astrazenecas coronavaccine på pause, efter der var kommet flere indberetninger om, at personer efter vaccination med netop den vaccine havde oplevet alvorlige, men sjældne, tilfælde af blodpropper. Enkelte er døde af blodpropperne.

Den 14. april oplyste Sundhedsstyrelsen, at Astrazeneca-vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. Det skete, efter Det Europæiske Lægemiddelagentur havde undersøgt vaccinen og fundet en mulig forbindelse mellem vaccinen og blodpropperne.

Senere på foråret førte et næsten identisk forløb, også på baggrund af tilfælde af blodpropper, til, at vaccinen fra Johnson & Johnson blev sat på pause og siden taget helt ud af vaccinationsprogrammet i Danmark.

For nylig blev det muligt at få et stik med enten Astrazeneca eller Johnson & Johnson gennem en frivillig tilvalgsordning. Det kræver imidlertid forudgående konsultation hos egen læge at blive visiteret til et stik med en af de to vacciner.