Politik

Landbrugsstøtte skal granskes, men pengene kan være tabt

Efter kras kritik fra Rigsrevisionen vil fødevareminister Rasmus Prehn kulegrave års udbetalinger af landbrugsstøtte. Men det kan blive svært at hente penge retur, erkender han.

Fødevareminister Rasmus Prehn er klar med en plan, der skal sikre bedre kontrol med de milliarder, som Landbrugsstyrelsen hvert år udbetaler i støtte til danske landmænd. Foto: Stine Bidstrup

Mulig millionsvindel med landbrugsstøtte skal nu undersøges »med en tættekam«, men den ansvarlige minister advarer på forhånd om, at det kan blive svært at kræve penge tilbage, selv hvis de er udbetalt uberettiget.

Som led i en oprydningsplan, udløst af hård kritik fra Rigsrevisionen, vil fødevareminister Rasmus Prehn have gennemgået syv års tilskud for potentielt flere milliarder kroner. Det skal sikre, at landmænd gennem kunstige ansøgninger ikke har fået for meget i landbrugsstøtte. Er reglerne omgået, skal der om muligt rejses krav om tilbagebetaling.

»Hvis der er den mindste mulighed for at komme efter dem, der har snydt, så skal vi selvfølgelig det,« siger Rasmus Prehn.

For nylig fastslog Rigsrevisionen, at Landbrugsstyrelsens mangelfulde kontrol med udbetaling af landbrugsstøtte i årevis har gjort det muligt at opnå ekstra tilskud ved at splitte en landbrugsbedrift op i flere cvr-numre. Ifølge Rigsrevisionen er der givet 448 mio. kr. i støtte til landmænd, der kan have omgået reglerne og opnået en »uretmæssig fordel« på mindst 31,6 mio. kr.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor med speciale i økonomistyring, skal det tal ses som et konservativt estimat.

»Der er formentligt flere sager end det,« siger han.

Rasmus Prehn nedtoner dog forventningerne til at få penge tilbage, da forældelsesfrister og anden jura kan gøre det svært i praksis at kradse uberettiget støtte ind.

»Det kan blive rigtigt, rigtigt svært Jeg har ikke sat en forventning om, at man bare går i gang med at kræve pengene op,« siger han.

Venstre mener som udgangspunkt kun, at støtte skal kræves tilbage, hvis der er tale om bevidst »fusk« med støttemidler.

»Er en landmand blevet bevilliget et tilskud, så er man sædvanligt i god tro. Og hvis systemet har klokket i det, så må systemet – og dermed staten – betale,« siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V).

BRANCHENYT
Læs også