Politik

Fagbevægelsen kræver lavere rentefradrag og øget topskat

Med en ny økonomisk 2030-plan vil fagbevægelsen skaffe 60 mia. kr. til højere dagpenge, mere velfærd og grøn omstilling.

Der er ingen grund til at lægge større økonomiske bånd på sig selv end nødvendigt, mener FH-formand Lizette Risgaard. Derfor vil fagbevægelsen opgive målet om strukturel balance i 2025 og i stedet for se frem mod 2030 med investeringer i bl.a. velfærd, grøn omstilling og højere dagpenge. Arkivfoto:Stine Bidstrup

Boligejere med store lån og danskere med gode lønninger skal lægge flere penge i samfundskassen i årene fremover, hvis det står til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Rentefradraget skal beskæres ved renteudgifter over 100.000 kr. for et par, og flere skal betale topskat ved at ændre den årlige regulering af topskattegrænsen, så den frem til 2025 ikke stiger i takt med lønningerne men kun med priserne. Det vil ifølge FH betyde, at 39.000 flere danskere vil skulle betale topskat.

Sammen med et farvel til det hidtidige sigtemål i den økonomiske politik om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025 vil fagbevægelsen på den måde skaffe et råderum på 60,5 mia. kr. frem mod 2030.

Pengene skal bruges til bl.a. velfærd, grøn omstilling, højere dagpenge og investeringer i at få flere mennesker i beskæftigelse i form af de såkaldte andengenerationsreformer, som regeringen har sat en kommission til at udtænke.

»Oven på alt det, vi har været igennem i det seneste års tid, er der grund til at lægge lidt mere langsigtede planer for, hvor vi vil hen. Regeringen taler også om at se frem mod 2030 nu, og vi ønsker at investere i ordentlig velfærd, økonomisk tryghed for lønmodtagerne og i at få flere ud på arbejdsmarkedet, men med gulerødder frem for de seneste mange års pisk,« siger Lizette Risgaard, formand for FH, der repræsenterer en række faglige organisationer med tilsammen 1,3 millioner medlemmer.

Hun understreger, at fagbevægelsen sværger til en ansvarlig økonomisk politik. Den nye 2030-plan ændrer ikke på, at underskuddet i 2030 højst må udgøre 0,5 pct. af BNP, sådan som Finansministeriet styrer efter i sine fremskrivninger. Det er udelukkende 2025-målet, der aflyses.

Enhedslisten støtter planen, men såvel De Radikale som Venstre og Dansk Folkeparti afviser at droppe 2025-målsætningen.

»Det lyder som en plan, der handler om at leve for lånte penge, og ikke som noget, der skaffer de mange ekstra hænder, der er brug for,« siger politisk ordfører Andreas Steenberg (R).

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet er knap så bekymret.

»Det er ikke nødvendigvis det eneste saliggørende i den nuværende situation at styre mod et rundt nul i 2025, så på den måde er det uproblematisk at orientere sig mod balancepunktet i 2030 i stedet for. Det afgørende er, hvad man bruger pengene til, og at det ikke går ud over den finanspolitiske holdbarhed efter 2030,« siger han.

Finansminister Nicolai Wammen ønsker ikke at kommentere fagbevægelsen plan.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) kvitterer for planen, men afviser beskæring af rentefradraget og holder fast i 2025-målsætningen.

»Opgaven er nu langsomt og ansvarligt at stramme finanspolitikken, så vi får et kontrolleret opsving, og så økonomien igen er i balance i 2025. Det har vi fremlagt en plan for, og den følger vi,« siger han.

Læs også