Politik

Raser over ejendomsvurderinger: DF træder »formentlig« ud af aftale

Dansk Folkeparti truer med at droppe aftalen om boligskatteforliget efter skatteministers udmelding om, at det ikke nødvendigvis er alle boligejere, der når at få ny ejendomsvurdering inden 2024.

Dennis Flydtkjær, Dansk Folkepartis skatteordfører, er overrasket over ministers nølen med ejendomsvurderinger. Foto: Tobias Nicolai

Dansk Folkeparti overvejer at træde ud af aftalen om boligskatteforliget efter skatteminister Morten Bødskovs seneste svar til Folketinget omkring nye ejendomsvurderinger.

Det skriver Berlingske.

Dennis Flydtkjær, der er skatteordfører i Dansk Folkeparti, stillede d. 18. juni et spørgsmål til Morten Bødskov.

»Kan ministeren oven på den nye tidspan for ejendomsvurderinger og IT-tilsynets anbefalinger forsikre om, at alle boligejere vil have modtaget deres nye ejendomsvurdering inden skattereglerne træder i kraft den 1. januar 2024?« lød det.

Svaret fra skatteministeren var, at man havde en forventning om, at »langt de fleste boligejere vil have modtaget en ny vurdering inden udgangen af 2023.«

Men det er altså bare ikke godt nok, mener Dansk Folkeparti. Og derfor overvejer man nu kraftigt at trække sig fra aftalen om boligskatteforliget.

Boligskatteforliget

I korte træk består aftalen omkring boligskatteforlig af følgende:

  • Ejendomsværdiskatten lempes med ca. 3 mia. kr. i 2021-2023.
  • Boligskatterne lempes varigt med ca. 0,6 mia. kr. før tilbageløb, set i forhold til hvis boligskatteomlægningen ville være blevet gennemført i 2021.
  • Grundskylden kan højst stige med 2,8 pct. årligt i 2022-2024.
  • Den obligatoriske indefrysningsordning for grundskyld gøres frivillig. Det betyder, at man kan vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Hvis man vælger at fastholde indefrysningen, vil det stadig være rentefrit.
  • De kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op i 2021-2028.
  • De kommunale dækningsafgiftssatser kan ikke sættes op i 2021-2028.
  • Der afsættes 100 mio. kr. til forbedringer af vilkår for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.
  • Tilbagebetaling til de boligejere, der har bebetalt boligskat af for høje vurderinger i 2011-2020. Aktuelt forventes i alt ca. 13 mia. kr. tilbagebetalt.

Udtræk fra Skatteministeriets pressemeddelelse

»Vi bliver nødt til at presse hårdere på for at finde en anden måde at gøre det på eller skære it-systemet hårdere til, så det bliver simplere. Vi har et stykke tid efterlyst en plan B, hvis ikke vi når det. Men først nu skal de til at overveje, hvad de gør. Jeg vil først tage det op i forligskredsen, og hvis ikke de vil være med til noget som helst, så ender det nok med, at vi træder ud,« siger Dennis Flydtkjær til Berlingske.

Han noterer sig dog, at det skal vendes med partiet først.

» Jeg skal selvfølgelig snakke med min ledelse om det på baggrund af de svar, jeg nu har fået fra ministeren. Men jeg synes ikke, at man kan blive ved med at tro på, at det her kommer til at køre,« forklarer han.

Foruden Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er også Liberal Alliance, Venstre og Det Konservative Folkeparti en del af aftalen.

Læs også