Politik

Danmark er »godt med« på sikring mod oversvømmelser

Efter oversvømmelserne i 2020 blev behovet for klimasikring fremhævet igen og igen. Nu kører det lige så stille derudaf, vurderer professor.

2020 startede med massive mængder vand, der blandt andet fik Gudenåen til at gå over sine bredder flere steder. Nu er klimasikringen igangsat for at undgå lignende oversvømmelser i fremtiden. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Da Danmark i januar og februar 2020 blev ramt af kraftig nedbør, der forårsagede oversvømmelser i store dele af Jylland samt på Fyn, var miljøminister Lea Wermelins reaktion, at der bør sikres bedre mod oversvømmelser.

Det er kommunerne, der har ansvaret for klimatilpasning, og som derfor skal fokusere på at undgå lignende oversvømmelser i fremtiden.

Planlægningsmæssigt går klimatilpasning dog noget længere tilbage end starten af 2020. Det fortæller Marina Bergen Jensen, der er professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset klimaændringer på Københavns Universitet.

Jeg synes, at Danmark er godt med på klimatilpasningen. Det kører lige så stille derudaf, og mit indtryk er, at det bliver taget seriøst.

Marina Bergen Jensen, professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset klimaændringer på Københavns Universitet

»Efter den store storm i 2011 tog Københavns Kommune klimatilpasning meget seriøst, og det resulterede i en ret massiv indsats i Københavns og Frederiksbjerg Kommuner. Man kan sige, at hele den satsning og det øgede fokus, hovedstaden lagde dér, har smittet af på resten af landet,« siger Marina Bergen Jensen.

Hun er ikke bekymret for, at Danmark ville blive lige så hårdt ramt som man eksempelvis ser i Tyskland – både fordi Danmark ikke har de samme store flodsystemer, men også på grund af klimatilpasningsindsatsen.

»Jeg synes, at Danmark er godt med på klimatilpasningen. Det kører lige så stille derudaf, og mit indtryk er, at det bliver taget seriøst,« fortæller Marina Bergen Jensen.

Tre klimasikringsprojekter i Danmark

Kraftige regnskyl har flere gange fået Kolding Å til at gå over sine bredder og oversvømme dele af Kolding Midtby. I juni startede et projekt i Hylkedalen, hvor der skal bygges jorddiger og åen skal genslynges. Jorddigerne skal skal tilbageholde vand og kun lede en passende mængde tilbage i åen, når der er kraftigt og vedvarende nedbør.

I 2015 og 2017 var omfattende oversvømmelser fra Kongeåen i Esbjerg Kommune. Nu har kommunen ansøgt EU om støtte til at genslynge åen til det gamle å-forløb og hermed forlænge åen med 3,5 kilometer. Derudover skal projektet, der kommer til at løbe op i 100 mio. kr., uddybe åen, så den kan rumme mere vand.

Siden 2006 har havneområdet i Sakskøbing oplevet mange oversvømmelser. Guldborgsund kommune og lodsejerne går sammen om et sluseprojekt, der vil etablere en sluse ved havneindløbet, hvor den ved høj vandstand og risiko for oversvømmelse vil lukke. Slusen skal bidrage til, at huse, veje og havneområdet ikke står under vand, som senest skete i januar 2019.

Kilde: Jydske Vestkysten og Lolland-Falsters Folketidende

Fokus på grønne områder

Der er skudt mange planer og konkrete projekter op for, hvordan kommunerne bedst klimasikrer. Særligt omkring byer, der har været ramt af oversvømmelser, arbejder kommunerne med at undgå oversvømmelser i fremtiden.

Eksempelvis har de syv Gudenå-kommuner netop sendt en helhedsplan for Gudenåen i høring, hvor der opridses en række forslag til at undgå oversvømmelser efter lange perioder med regn.

Alt efter, om det er en å, sø eller kyst, er det forskellige metoder, der tages i brug, og det kan indimellem komme op til diskussion, hvilke metoder, kommunen skal vælge.

»Der er en diskussion om, hvor meget man kan basere sig på naturmetoder, og hvor meget man er nødt til at bruge metoder, der jo egentlig ikke er ret gavnlige for naturen – som eksempelvis pumper og tunnelrør,« forklarer Marina Bergen Jensen.

Generelt er hun dog optimistisk, og fremhæver de netværk for erfaringsudveksling, der er opstået – som eksempelvis Klimatorium, et klimacenter i Lemvig.

»Der sker meget, og det er spændende at følge, fordi der er en eksperimenterende tilgang, også med at få mere fokus på grønne områder, og inkludere aspekter som biodiversitet og folkesundhed. Det er et super godt spor, folk har bevæget sig ind på, og jeg tror også, at de kunne bruge det samme i Tyskland – det skal bare skaleres op, for der er det jo kæmpefloder. Men problemstillingen er den samme: At tilbageholde vandet, så det ikke oversvømmer byerne.«

BRANCHENYT
Læs også