Politik

Partier vil ændre model for automatisk nedlukning igen

Grænsen for nedlukning af sogne kan ændres igen, lyder det fra De Radikale.

Smittetallene er fra søndag til mandag stagneret i Vor Frue Sogn, mens de omvendt er steget i Aarhus Domsogn. Foto: Gregers Tycho Aarhus Kommune forbereder en nødplan, som skal holde Aros åben, hvis Vor Frue Sogn lukker ned. Foto: Brian Karmark

Allerede tre dage efter den seneste ændring er nedlukningsmodellen til debat igen. For et politisk flertal i Folketinget bestående af blå blok og De Radikale vil atter hæve barren for, hvornår et sogn automatisk skal lukke. Det skriver TV 2.

Ifølge De Radikale giver det mening at se på grænserne igen, selvom det kun er tre dage siden sidste ændring.

»Vi kan se, at der er flere steder, der er ved at komme i klemme. Derfor synes jeg godt, man kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi har sat det på det rigtige niveau,« siger Kristian Hegaard, radikalt medlem af epidemiudvalget, til TV 2.

Med effekt fra fredag blev den såkaldte incidensgrænse for sognelukning hævet fra 600 til 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere i sogne. Derudover skal antallet af smittetilfælde den seneste uge være på over 20, og positivprocenten skal være over tre.

I den seneste periode har specielt Vor Frue Sogn i Aarhus været tæt på problemer med grænsen for automatisk nedlukning. I fredags havde Vor Frue Sogn, hvor bl.a. Aros og Musikhuset Aarhus ligger, et incidenstal på 699 og stod til nedlukning, men ændringen holdt altså sognet åbent. Mandag lyder sognets incidenstal på 864.

Adskillige sogne i Aarhus og København er trods den seneste ændring truet af nedlukning, fordi de opfylder to ud af tre nedlukningskriterier.

I april ændrede regeringen med opbakning fra epidemiudvalget også på modellen, hvor incidensgrænsen dengang blev hævet fra 400 til 500 smittede personer, og positivprocenten blev ændret fra 2,0 pct. til 2,5 pct.

I maj blev det så ændret til 600 smittede og en positivprocent på 3,0 pct., hvilket var gældende frem til i fredags.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, er modellen stadig nyttig.

»Det er, fordi modellen er et værktøj, hvor man hurtigt kan reagere, hvis det bliver nødvendigt. Derfor vil jeg også sige, at man som bagstopper stadig bør have nogle grænser, men vi skal hele tiden sørge for, at de bliver tilpasset på en måde, så det er meningsfyldt,« sagde han til Jyllands-Posten fredag.

BRANCHENYT
Læs også