Politik

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Mindre optag på uddannelser kan være skidt for Danmark

Ministeren erkender, at man ikke er i mål med at få uddannelsesoptag til at matche arbejdsmarkedets ønsker.

Vestjyske Christoffer Jørgensen går politikernes vej ved at søge en såkaldt STEM-uddannelse, men ved at flytte til storbyen lever han ikke helt op til de politiske intentioner. Foto: Marie Ravn

Det er ikke godt for Danmark, at der i år bliver optaget færre studerende både på velfærdsuddannelserne og på de tekniske og naturvidenskabelige STEM-uddannelser.

Sådan lyder det fra uddannelsestænketanken DEA samt Dansk Industri (DI), efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet tirsdag offentliggjorde tal over årets optag på landets uddannelsesinstitutioner.

De viser, at STEM-uddannelserne, f.eks. it- og ingeniøruddannelserne, i år samlet set optager 5 pct. færre studerende sammenlignet med sidste år. Her blev der dog i 2020 optaget ekstraordinært mange på grund af coronasituationen.

Samtidig viser de, at der på velfærdsuddannelserne som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er et fald på 4 pct.

»Der er mangel på arbejdskraft inden for rigtig mange af velfærdsuddannelserne og STEM-uddannelserne. Derfor er det et problem, at vi ikke over flere år ser en generel større stigning for STEM-uddannelserne og endda et fald i forhold til sidste år. Og at vi ser et fald for velfærdsuddannelserne,« siger udviklingschef Tobias Høygaard Lindeberg, DEA.

Underdirektør Mette Fjord Sørensen, DI, er heller ikke begejstret for udviklingen, omend hun havde frygtet, at den kunne have været værre:

»2020 var et vanvittigt år med rekordsøgning og rekordoptag. Nu er vi lidt tilbage til før corona.«

Politikerne på Christiansborg har i de senere år forsøgt at påvirke de unge til i højere grad at søge ind på de uddannelser, hvor der efterspørges arbejdskraft både offentligt og privat. Samtidig er der i juni lavet en politisk aftale, der fremover skal få flere unge til at vælge at uddanne sig i de mindre byer. Men heller ikke her er der godt nyt. Relativt falder antallet af optagne mest uden for landets fire største byer.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at man ikke er i mål med at få optaget til år efter år at matche det, som arbejdsmarkedet efterspørger.

»Det tror jeg heller ikke, at vi kommer, men derfor vil vi fortsat blive ved med at tage ansvar for at præge udviklingen,« siger hun.

Læs også