Politik

Danmark gik ind i Afghanistan for at gøre en forskel – men drømmen om at skabe et demokratisk samfund brast

De sidste danske kampsoldater forlod Afghanistan i 2014. Krigen havde varet i 13 år, og formålet med at være der var skiftet flere gange: Skulle soldaterne bekæmpe terrorister, eller gjaldt det om at vinde afghanernes hjerter og hjerner til at opbygge en ny fremtid.

Danske soldater var udstationeret i Helmand og er her på vej op ad bakken ved checkpoint 41 tæt ved Helmand-floden. Den vigtigste vej i Afghanistan var farlig at køre på pga af de mange vejsidebomber.
Arkivfoto: Niels Hougaard

Anders Fogh Rasmussen (V) var 47 år, da han satte sig i Statsministeriet. Allerede på sin første arbejdsdag, den 27. november 2001, blev han præsenteret for et notat om en sag, der havde ulmet længe: Spørgsmålet om et dansk militært bidrag til den krig, som USA havde indledt i Afghanistan. Det hastede med en afgørelse.

Mens Fogh Rasmussen fordybede sig i notatet fra Statsministeriet, sad den nye udenrigsminister, Per Stig Møller (K), bøjet over en indberetning fra ambassaden i Washington. Den danske ambassadør, Ulrik Federspiel, skrev om USA’s syn på verden, at »enten deltager man i kampen mod terrorismen , eller også gør man ikke. Lande, der forsøger at være neutrale, kan ikke regne med USA’s venskab. Der er er ingen middelvej,« fremgå det af Krigsudredningen...

Læs også