Politik

Udenrigsministeriet forklarer: Derfor skal danskere betale for egen evakuering fra Afghanistan

Dele af regningen for dansk evakueringsmission fra Kabul kommer til at blive betalt af de evakuerede selv, men kun dem med dansk pas eller opholdstilladelse.

Artiklens øverste billede
Fredag landede endnu et fly med evakuerede i Københavns Lufthavn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I snart en uge har Danmark på linje med en lang række andre lande haft gang i en hektisk evakueringsmission i Afghanistan efter Talibans indtog.

Danske militærfly er fløjet fra hovedstaden Kabul med en blanding af danske statsborgere, personer med dansk opholdstilladelse og afghanere, der har arbejdet for Danmark i Afghanistan samt familiemedlemmer til disse.

Sidstnævnte gruppe, som også omfatter bl.a. udsatte menneskerettighedsaktivister og tidligere ansatte ved internationale organisationer, skal ikke tænke over økonomien i evakueringen. Deres flyregning betaler Danmark.

Det er helt normal praksis, at strandede danskere i udlandet ikke få deres hjemrejse betalt af det offentlige.

Udenrigsministeriet

Omvendt forholder det sig for danske statsborgere og personer med dansk opholdstilladelse, som bliver evakueret med de samme fly. Det fortalte bl.a. onlinemediet Gellerup LIVE og Jyllands-Posten torsdag.

Fredag har Udenrigsministeriet uddybet overfor Jyllands-Posten, hvorfor det forholder sig sådan.

»Borgere fra Danskerlisten (frivillig liste over dansk-tilknyttede i landet. red.), som selv har valgt at rejse til eller opholde sig i Afghanistan på egen risiko og imod Udenrigsministeriets anbefaling, er omfattet af egenbetaling for evakueringen. Udenrigsministeriet tilbyder således borgere fra denne gruppe assisteret hjemrejse mod egenbetaling,« lyder det fra Udenrigsministeriet i en skriftlig meddelelse.

Udenrigsministeriet forklarer videre, hvad der henvises til med »Udenrigsministeriets anbefaling«:

»Afghanistan har været rød i Udenrigsministeriets rejsevejledninger i mange år, hvilket betyder, at alle rejser er blevet frarådet til landet. Den 5. august opfordrede Udenrigsministeriet alle danskere, der befandt sig i Afghanistan, til at forlade landet pga. sikkerhedssituationen.«

Hvad regningen kommer til at lyde på for denne gruppe, ved hverken de evakuerede selv eller myndigheder endnu.

»Det præcise beløb fastlægges efter hjemkomst på baggrund af de faktiske omkostninger. Det er helt normal praksis, at strandede danskere i udlandet ikke får deres hjemrejse betalt af det offentlige. Afhængigt af forsikringsbetingelserne kan en eventuel rejseforsikring muligvis dække omkostningerne. Det vil den enkelte selv skulle afklare med sit forsikringsselskab,« afslutter Udenrigsministeriet orienteringen.

Det står ikke klart, præcist hvor mange personer fra denne gruppe, der er blandt de indtil videre evakuerede. Torsdag stod 70 personer dog på Udenrigsministeriets liste over personer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark, der opholdt sig i Afghanistan.

Når det gælder de afghanske evakuerede var status fredag, at alle lokalt ansatte plus familiemedlemmer, der havde bedt om at blive evakueret, var blevet det. I alt drejer det sig om 384 personer, der er fløjet fra Afghanistan til Danmark, fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.