Politik

El Salvador satser det hele på kryptovaluta

El Salvador bliver det første land i verden, der anerkender bitcoin som betalingsmiddel i hele samfundet. Landets autoritære præsident gambler sin popularitet på et håb om, at bitcoin vil øge landets velstand, men faldgruberne er store, og i kulisserne nedbrydes demokratiets grundpiller.

Kryptovalutaen bitcoin er blevet officielt betalingsmiddel på lige fod med den amerikanske dollar i El Salvador.
Foto:  AFP

I tirsdags blev kryptovalutaen bitcoin officielt betalingsmiddel på lige fod med den amerikanske dollar i det lille centralamerikanske land El Salvador. Det sker blot tre måneder efter, at landets magtfulde præsident, Nayib Bukele, på en konference i Miami, Florida, fremførte sin vision, om at indførelsen af kryptovalutaen ville kunne løfte El Salvadors økonomi og tiltrække internationale investeringer.

Bitcoins skal kunne bruges til at tanke benzin, betale skat eller købe fast ejendom, alt sammen gennem den statslige mobilapp ”Chivo”, der fungerer som en digital pung eller bankkonto, hvor man både kan have bitcoins og dollars stående. Tanken er også, at de mange salvadoranere, der arbejder i USA og sender svimlende summer hjem, vil kunne spare milliarder i gebyrer...

Læs også