Politik

Nye skattelettelser øger jobpresset på danske virksomheder

Danske virksomheder risikerer at vinke farvel til tusindvis af polske medarbejdere, hvis den polske regering får succes med at lokke sine borgere i udlandet hjem. Det kan øge erhvervslivets problemer med at skaffe arbejdskraft og holde liv i opsvinget.

Polen mangler arbejdskraft og derfor har viceudenrigsminister Pawel Jablonski sammen med den øvrige polske regering blikket rettet mod de godt to mio. polakker, som har forladt landet siden optagelsen i EU i 2004. Polakkerne skal hjem og arbejde nu, og det gælder også mange af godt 38.000 polakker, som lige nu arbejder i Danmark.  Foto: Christian Lykking.

Danske virksomheder står i værste fald til at miste tusindvis af udenlandske medarbejdere i de kommende år, og dermed risikerer presset på det i forvejen brandvarme danske arbejdsmarked at stige til nye højder.

I hvert fald hvis det står til den polske regering, som nu vil tilbyde de godt 38.000 polakker, som i dag er beskæftiget i Danmark, en økonomisk gulerod, hvis de kvitter deres danske job og vender hjem til Polen.

»Ledigheden i Polen er blandt de laveste i EU, så vi har også mangel på arbejdskraft, og vi ser ind i en negativ demografisk udvikling med en stor overvægt af ældre. Vi har brug for folk. Derfor vil regeringen gennemføre et skatteprogram med ingen skat eller lavere skat i de første et-to år efter hjemkomst,« siger den polske viceudenrigsminister, Pawel Jabloński, der i disse dage har været på besøg i Danmark.

Polen er ellers det land, som Danmark igennem en årrække har hentet suverænt flest udenlandske arbejdstagere fra, og dermed er de negative konsekvenser for dansk erhvervsliv ved at miste selv en brøkdel af de polske arbejdere til at få øje på, påpeger landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

»Polakkerne udgør den største gruppe af udenlandske arbejdstagere, så hvis de begynder at rykke hjem, er det klart, at det gør udfordringen for danske virksomheder med at finde arbejdskraft endnu større. Men de polske initiativer viser også, at der er en konkurrence om arbejdskraft imellem de europæiske lande, som vi i højere grad bliver nødt til at melde os ind i. Væksten i verden flytter derhen, hvor der er arbejdskraft at få,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.


Han gentager erhvervslivets ønske om at få sænket grænsen i den såkaldte beløbsordning, som giver arbejds- og opholdstilladelse til udlændinge fra lande uden for EU, hvis de har en tilstrækkelig høj årsløn. Grænsen ligger i dag på 445.000 kr. inklusive feriepenge og pension.

De godt 38.000 polske statsborgere, som ifølge Beskæftigelsesministeriets statistikbank, Jobindsats.dk, var beskæftiget i Danmark i juni, skal ses i lyset af regeringens seneste reformudspil, der vil øge den strukturelle beskæftigelse med 10.500 personer frem mod 2030.

Presset på arbejdsmarkedet blev senest understreget af jobtal fra Danmarks Statistik, der viste, at antallet af beskæftigede i Danmark steg med 25.000 i juni måned. Det var femte måned i træk med fremgang, og dermed er rekordhøje 2,85 millioner mennesker i job.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at der aldrig har været flere udlændinge beskæftiget i Danmark end nu, og at der stadig er knap 15 mio. ledige i EU at rekruttere iblandt.

Men han erkender, at der bliver kamp om dygtige faglærte i Europa.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Derfor er det også en absolut topprioritet for regeringen. Og af samme grund har vi ikke på forhånd kategorisk afvist nogen forslag, der vil hjælpe på den problemstilling. I takt med den grønne omstilling, så bliver der i Europa en kamp om dygtige faglærte. Det tager vi selvfølgelig bestik af.«

Læs også