Politik

Anklager borede i departementschefs forklaring

Departementschef havde svært ved at bakke sin forklaring om et ministernotats vigtighed op med eksempler fra virkeligheden.

Afhøringen af Uffe Toudal (tv.) begyndte i fredags og skulle have taget halvdelen af tirsdag. Den endte dog med at tage hele tirsdag og snupper også første del af onsdagens retsmøde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

På den ene side lægger Uffe Toudal i dag stor vægt på et ministernotat.

På den anden side gjorde han dengang i 2016 ikke rigtigt noget, der indikerede, at han anså notatet som vigtigt.

Sådan er billedet, efter Inger Støjbergs tidligere departementschef tirsdag havde sin dag nummer to i Rigsretten og blandt andet havde svært ved at forklare et vigtigt element i notatet.

Inger Støjberg afviser, at hun i 2016 stod bag en ordning, hvor asylpar med mindreårige blev adskilt på en ulovlig måde uden undtagelser. Et hovedpunkt i hendes forsvar er, at hun den 9. februar 2016 godkendte et ministernotat, hvor der var en mulighed for undtagelser.

Anklagen

Inger Støjberg er anklaget for i 2016 at have iværksat og fasthold en ulovlig ordning, hvor asylpar med mindreårige blev adskilt uden individuel sagsbehandling eller undtagelser.

Anklagen bygger bl.a. på, at en pressemeddelelse fra den 10. februar 2016 via dialog mv. blev til sagens instruks. Her stod, at »ingen« af parrene kunne bo på samme asylcenter.

Uffe Toudal bakker op om Støjbergs forklaring om notatet, men på spørgsmål fra anklager Jon Lauritzen medgav han, at han ikke selv havde sørget for, at notatet blev sendt ud til Udlændingestyrelsen, som rent praktisk skulle adskille parrene. Men der var, sagde han, »mange, der havde anledning til at sende det her notat ud i styrelsen«.

Det var der dog ingen, der gjorde. I stedet fik styrelsen en pressemeddelelse, der ikke nævnte undtagelser.

Men selv uden notatet havde Udlændingestyrelsen en »referenceramme« i form af de diskussioner, som ministeriet havde haft om notatet, lød det. Toudals forklaring om dette er kompliceret, men handler om, at Udlændingestyrelsen ikke fik en direkte instruks om, at der var undtagelser, men alligevel via sine forskellige kontakter med ministeriet blev klar over »referencerammen«.

»Der er jo ingen, der i denne proces har haft den opfattelse, at der skulle administreres uden undtagelser,« sagde Toudal.

Anklager Lauritzen ville vide, hvorfor man ikke ventede med at adskille, til der var retningslinjer. Toudal forklarede, at man havde været under »politisk pres«, og alle i forvejen vidste, at der var mulighed for undtagelser. Retningslinjerne forelå først i december 2016.

Lauritzen spurgte også, hvorfor man dagen efter Støjbergs godkendelse af notatet havde spurgt Justitsministeriet om behovet for undtagelser. Det betød ikke, at der havde været tvivl, men det var blot en ekstra »kontrolsikring« af, at man havde ret, fortalte Toudal.

I Rigsretten kom det frem, at Toudal flere gange ikke sørgede for at henvise til ministernotatet og dets mulighed for undtagelser. Det gjaldt eksempelvis, da Røde Kors var bekymret og sagde, at der skulle være mulighed for dispensationer. Heller ikke, da Ombudsmanden flere gange spurgte efter grundlaget for adskillelserne, så Toudal grund til at henvise til notatet, omend det lå i en stak med bilag.

Anklager Lauritzen havde forberedt yderligere tre sider med spørgsmål til, hvornår notatet var blevet brugt, men undlod at stille dem, da han mente, at pointen om notatets brug stod klart.

»Nu forvirrer du mig«

Så blev det forsvarsadvokat René Offersens tur. Over for ham havde Toudal mere end svært ved at forklare, hvad det egentlig var for en undtagelse, der fremgik af det ministernotat, som han selv lægger vægt på.

Ifølge notatet skulle par med mindreårige flyttes til hver deres asylcenter, medmindre der var særlige forhold. Så kunne de blive boende på samme center, men på hver sit værelse. Det vil sige, at alle med ministernotatet ville blive adskilt på forskellige centre (hovedregel) eller forskellige værelser (undtagelse).

»Nu forvirrer du mig,« sagde Toudal, da René Offersen spurgte om, hvad undtagelsen gik ud på.

»I min optik så betyder det, at man kunne skille de her mennesker ad, medmindre særlige forhold tilsagde, at det kan man ikke,« forsøgte Toudal i et nyt svar.

Offersen måtte skære ud i pap, at alle ville blive adskilt ifølge notatet. Enten på forskellige centre eller værelser. Det lykkedes ikke at få Uffe Toudal til at forklare dette med sine egne ord, men til sidst bekræftede han Offersens udlægning.

»Ja, det er rigtigt,« lød det fra Toudal, som på retsmødet også forsøgte at nedtone sine daværende konflikter med Inger Støjberg.

F.eks. havde han på et møde sagt, at han ville gå til Statsministeriets departementschef, hvis der ikke blev mulighed for undtagelser. Men til Rigsretten forklarede han, at han ikke opfattede det »som en trussel i nuet«.

Den sidste del af afhøringen af Toudal, anslået en halv time, foretages onsdag formiddag.

Læs også