Politik

Klimakøreplan får blandet modtagelse fra Klimaråd, partier og interesseorganisationer

SF og De Radikale er kritiske overfor køreplanen.

Klimaminister Dan Jørgensen fremlagde onsdag regeringens klimakøreplan.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ikke lutter roser til den klimakøreplan, som regeringen med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen fremlagde onsdag.

Planen indeholder 24 indsatser, der frem mod 2025 skal sikre, at Danmark når målet om en 70 pct. reducering af udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

»24 konkrete initiativer skal få os i mål. Ingen sektorer vil gå fri, og vi kommer til at genbesøge områder, hvor der allerede er lavet aftaler,« sagde Dan Jørgensen på pressemødet.

Hvad er det, der forhindrer regeringen i at tage de beslutninger, vi ved, der skal til, allerede nu?

Christian Ibsen, direktør, Concito

Hos Klimarådet – det uafhængige ekspertråd, der rådgiver regeringen om klimapolitik – konstaterer rådets formand, Peter Møllgaard, at regeringen »umiddelbart« har forsøgt at lytte til rådets anbefalinger om at opprioritere arbejdet med en køreplan.

»Det er positivt, at det nu meldes klart ud, at der senest i 2025 skal være vedtaget politik, der sikrer målopfyldelse i 2030. Men det forpligter, og der skal ske en betydelig fremdrift i den nærmeste tid og ikke kun i slutningen af perioden mod 2025,« oplyser han i et skriftlig citat og konstaterer: »Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at opfyldelse af målet i 2025 på 50-54 pct. kræver hurtig handling,« siger han med henvisning til den aftale, som et flertal i regeringen i maj indgik.

De 24 klimaindsatser:

2021:

  • Strategi om grønne offentlige indkøb.
  • Udspil om fangst og transport af CO2 i Danmark.
  • Strategi om udvikling af brint og grønne brændstoffer.
  • Grøn gasstrategi.
  • Udspil om grøn omstilling af landbruget.
  • EU-forhandlinger om regulering og rammevilkår i ”Fit for 55”-lovpakkens forslag.
  • Udspil om opfølgning på grøn skattereform fase 1.

2022:

  • Strategi om grøn omstilling af den tunge vejtransport.
  • Udspil om grøn energi og forsyningssektor.
  • Strategi om klimapartnerskaber 2.0.
  • Grønt industriudspil.
  • Udspil om grøn omstilling af flytrafikken.
  • Udspil om klimavenlige valg i hverdagen.
  • Udspil om opfølgning på skattereform fase 2.

2023:

  • Udspil om bæredygtige brændstoffer i vejtransporten og søfarten.
  • Genbesøg af eksisterende klimamål.
  • Udspil om klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi.
  • Strategi om fremtidens kollektive trafik (2023/2024).

2024:

  • Strategi om udvikling af grønne teknologier i landbrug.
  • Genbesøg af landbrugsområdet.
  • Udspil om grøn forskning og innovation for fremtiden.

2025:

  • Udspil om grønne biler – et genbesøg af ambitionen for 2030.
  • Udspil om fastlæggelse af 2035-mål.
  • Udspil om klimahandlingsplan.

Kilde: Klimaprogram 2021 - Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Den grønne tænketank Concito roser regeringen for at fremlægge en køreplan, »hvor der er lavet et seriøst stykke arbejde med at identificere og regne på tiltagene«.

»Den ros skal de have,« konstaterer direktør i tænketanken Christian Ibsen. Han savner dog, at regeringen igangsætter flere initiativer allerede nu.

»Regeringen bør bekende kulør. Der bør sættes ting i gang nu og her. Der er masser af ting på hylderne, som vi ved virker. Det burde regeringen have mod til at komme frem med også,« konstaterer han og spørger retorisk:

»Hvad er det, der forhindrer regeringen i at tage de beslutninger, vi ved, der skal til, nu?«

Regeringens støttepartier var dog ikke særligt begejstrede for udspillet.

De Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen, kaldte over for Ritzau planen for »sort nøl«, mens SF’s Signe Munk forudser »klimapolitiske armlægninger«. Enhedslistens Søren Egge Rasmussen roser dog over for mediet regeringen for at ville genbesøge aftalerne.

Læs også