Politik

Forening: Landbrugsaftale vækker udenlandske investorers interesse for dansk jord

Landbrugsaftalen værdisikrer dansk jord, og det kan skabe appetit hos udenlandske investorer. Det er dog ikke ubetinget en god ting.

Landbruget skal nedbringe sektorens C02-udledning med 55-65 pct. i forhold til udledningen i 1990 inden 2030. Arkivfoto.

Mandag aften indgik et bredt flertal af Folketingets partier en landbrugsaftale, der skal få den grønne omstilling gennemført i landbrugssektoren. Partierne blev enige om, at landbruget skal nedbringe sektorens C02-udledning med 55-65 pct. i forhold til udledningen i 1990 inden 2030.

Men landbrugsaftalen værdisikrer dansk landbrugsjord og vil gøre opkøb af netop dansk jord endnu mere attraktive for udenlandske investorer.

Det skriver Landbrugsavisen.

Udmeldingen kommer fra foreningen Familielandbrugets formand Lone Andersen, der problematiserer den del af landbrugsaftalen. Hun er bekymret for, at udenlandske investorer vil komme til at eje dansk jord, og er betænkelig over, at internationale kapitalselskaber har så stor appetit på Danmark og dansk kritisk infrastruktur.

»Landbrugsaftalen er med til at værdisikre vores landbrugsjord. Sammenholdt med vores frugtbare jord, gode klima og fantastiske velfærdssamfund, hvor alt fungerer, rejser det for mig at se endnu en gang det spørgsmål: Hvorfor skal vi sælge ud af noget så vigtigt som den jord, vi producerer vores fødevarer på?,« siger Lone Andersen til Landbrugsavisen.

Reduktionsmålene i landbrugsaftalen er bindende, og Ifølge aftaleteksten skal landbrugsstøtten fremover bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. Der afsættes derfor en ramme på 27 mia. kr. fra primært landbrugsstøtten til grønne indsatser i 2023-2027.

Læs også