Politik

Politikere skal nu tage stilling til borgerforslag om forlængelse af øremærket barsel

Et borgerforslag, der vil forlænge dagpengeretten under barsel og lægge den nye øremærkning til fædre oven i de eksisterende orlovsuger, har nået 50.000 underskrifter og skal nu til behandling af Folketinget.

Et borgerforslag, der tirsdag aften nåede 50.000 underskrifter, vil forlænge dagpengeretten under barsel for at lægge den nye øremærkning til far oveni i de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling. Under arbejdsmarkedets parters nuværende aftaleoplæg, vil de øremærkede uger til faren gå tabt, hvis de ikke bruges. Arkivfoto: Per Folkver

Folketingspolitikerne skal nu forholde sig til borgerforslaget »Forlæng barslen med fars/medmors øremærkede andel«, der tirsdag aften nåede de krævede 50.000 underskrifter på blot 15 dage.

Det er det 29. borgerforslag, der har opnået nok underskrifter til at skulle for Folketinget.

Forslaget blev stillet af i alt 11 personer i kølvandet på den debat, der bredte sig, efter at den nye barselsaftale blev vedtaget mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i midten af september.

Hvis arbejdsmarkedets parters aftale vedtages i Folketinget, vil det betyde, at der øremærkes 11 ugers barsel til hver forælder. Hvis ikke de øremærkede uger bruges, vil de gå tabt ifølge aftalen, der er et resultat af det EU-direktiv, der har pålagt landene at sikre minimum ni ugers øremærket barsel til fædre. I forvejen har danske fædre to ugers øremærket barsel.

Det faktum vil borgerforslaget gøre op med, da argumentet lyder, at aftalen ikke prioriterer barnets tarv.

»Da øremærkningen ikke kan overføres til moren, vil taberne ved øremærkningen blive samfundets mindste borgere, der mister måneders samvær med sine forældre. I stedet bliver disse børn sendt tidligere ud i et dagtilbudssystem, der i forvejen er i knæ«, lyder det i beskrivelsen af borgerforslaget.

Bliver arbejdsmarkedets parters barselsoplæg vedtaget, vil det ifølge borgerforslagets beregninger, der baserer sig på fødselsstatistikkerne i Danmark, betyde, at »op til 18.000 børn« kan risikere at få afkortet den første tid med forældrene og i stedet blive sendt i institution langt tidligere.

»Vi kan se, at aftalen har nogle ikke særligt gode sideeffekter, særligt for børnene, som vi ikke rigtig synes, at børnene skal stå model til. Der er ikke nogen af børnene, der kan råbe højt, så derfor gør vi det for dem,« sagde en af medstillerne bag forslaget, Lisbeth Odgaard Damm, i begyndelsen af oktober til DR.

Med borgerforslaget vil man dermed forlænge dagpengeretten under barsel for at lægge den nye øremærkning til far oveni i de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling.

»Den vigtigste årsag er de mange børn, hvis fædre, der i årene efter implementeringen ikke ønsker eller er afskåret fra at bruge deres øremærkning,« lyder det i borgerforslaget.

Når et borgerforslag opnår de 50.000 nødvendige støttere, skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag.

Forslaget bliver altså ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 underskrifter, da det ifølge grundloven er det kun er ministre og medlemmer af Folketinget, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Forventningen er, at forslagene som hovedregel vil blive fremsat i fællesskab af de partier, som støtter ordningen om borgerforslag.

Læs også