Politik

Rigsrevisionen sender ny byge af kritik mod skandaleramte ejendomsvurderinger

Skatteministeriet har langtfra fået styr på skandalen om de nye ejendomsvurderinger til landets boligejere, lyder kritikken fra Rigsrevisionen i en ny beretning, der ventes offentliggjort onsdag. Den anslåede pris for hele systemet ventes at blive 3,6 mia. kr.

Skatteminister Morten Bødskov har med både flere penge, flere folk og udskiftning på chefposter forsøgt at få styr på Skatteministeriets skandaleramte projekt med udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem, men det roder stadig, konstaterer Rigsrevisionen i en ny kritisk beretning. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Skatteministeriet har hverken styr på økonomien, tidsplanen eller risici i det skandaleramte projekt med at etablere et nyt ejendomsvurderingssystem til de danske boligejere.

Ydermere har Folketinget ikke fået det fulde billede af den skrantende økonomi i projektet, når skiftende ministre har bedt om flere penge.

Sådan lyder en ny sønderlemmende kritik af Skatteministeriets rolle i sagen, som Rigsrevisionen ifølge Finans’ oplysninger ventes at offentliggøre i en ny beretning onsdag.

Kritikken er den seneste i rækken af en stribe stærkt kritiske beretninger om Skatteministeriets håndtering af det nye it-system, der har været undervejs i mere end syv år, og hvis økonomi gentagne gange er skredet, så der nu er tale om en større milliardregning.

Skatteminister Morten Bødskov ønsker ikke at kommentere beretningen på forhånd, og det er heller ikke lykkedes at få en kommentar til sagen fra nogen af de politisk udpegede statsrevisorer.

Ifølge Finans’ oplysninger er kritikken af ministeriet fordelt på tre centrale områder.

For det første er der selve rodet. Skatteministeriet har ifølge Rigsrevisionen ikke haft et dækkende budget for projektet, og der er ikke blevet fulgt op på projektet og på fremdriften og på forbruget af penge, hedder det. Skatteministeriet får dog kredit for som en del af sin almindelige udgiftsopfølgning at have fulgt op på dele af projektets økonomi.

Dernæst er der pengene.

Rigsrevisionen skønner nu, at prisen på udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem reelt beløber sig til 3,6 mia. kr. Ifølge Rigsrevisionen indeholder Skatteministeriets budget ikke alle de aktiviteter, som burde indgå, og derfor er Rigsrevisionens pris højere end ministeriets.

Flere kilder peger på, at tallene er svære at sammenligne umiddelbart. Regeringen har dog for nylig sendt et nyt aktstykke til Folketingets Finansudvalg vedrørende udviklingen af systemet bag ejendomsvurderingerne. Aktstykker til Finansudvalget er som regel lig med anmodninger om flere penge.

Da aktstykket er fortroligt, er det indtil videre uvist, hvor mange penge Morten Bødskov denne gang har bedt om.

Endelig når Rigsrevisionen frem til, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget det fulde billede af økonomien, når skiftende ministre har bedt om flere penge. Aktstykkerne til Finansudvalget har ifølge Rigsrevisionen kun omfattet en del af projektets økonomi, og derfor har det ifølge Rigsrevisionen ikke været muligt for Folketinget at følge projektets samlede økonomi på tværs af de forskellige aktstykker.

Baggrunden for skandalen strækker sig helt tilbage til august 2013, da Rigsrevisionen offentliggjorde en stærkt kritisk beretning om skattevæsenets håndtering af ejendomsvurderingerne.

Rigsrevisionen konkluderede, at tre af fire ejendomsvurderinger var forkerte, hvilket betød, at nogle boligejere havde betalt for meget i boligskat, mens andre havde betalt for lidt.

Sagen fik den daværende S-R-SF-regering til at suspendere arbejdet med at lave nye ejendomsvurderinger for i stedet at nedsætte et ekspertudvalg, det såkaldte Engberg-udvalg, der skulle komme med anbefalinger til en ny model.

Det var på baggrund af Engberg-udvalgets arbejde, at politikerne besluttede at lave et nyt it-system, der kunne spytte mere gennemsigtige og mere præcise ejendomsvurderinger ud.

Oprindeligt var planen, at de nye ejendomsvurderinger kunne sendes ud i 2017, og der blev afsat 200 mio. kr. til it-projektet.

De oprindelige ambitioner for projektets fremdrift og økonomi blev dog hurtigt gjort til skamme.

Systemet er blevet forsinket flere gange, og det har blandt andet haft den konsekvens, at Folketinget måtte opgive at gennemføre en aftalt boligskattereform fra 2021.

Præcise og korrekte ejendomsvurderinger er en forudsætning for den nye boligbeskatning, og er der ingen ejendomsvurderinger, så kan man heller ikke gennemføre reformen.

Da den nuværende regering tiltrådte, gennemførte skatteminister Morten Bødskov et eftersyn af skattevæsenets it-problemer, og det fik ham blandt andet til at konkludere, at den eksisterende tidsplan for ejendomsvurderingerne var for optimistisk.

Boligskattereformen blev udskudt fra 2021 til 2024, og nu var forventningen, at de første ejendomsvurderinger kunne sendes ud i løbet af 2020.

I september 2020 måtte han dog erkende, at den tidsplan heller ikke holdt. Først i oktober måned i år lykkedes det at sende de første vurderinger ud til de første boligejere. Undervejs er der både blevet bevilget flere penge og skiftet ud på chefposter.

Senere onsdag holder Folketingets statsrevisorer pressemøde om den kritiske beretning.

Læs også