Politik

Sveriges Magdalena Anderson har præsenteret sin nye regering

Andersson, der mandag blev godkendt som Sveriges nye statsminister, kan snart gå til kongen med ny regering.

Artiklens øverste billede
De svenske socialdemokraters leder, Magdalena Andersson, der er blevet godkendt i Riksdagen som Sveriges nye statsminister, præsenterede tirsdag formiddag sit regeringsprogram for sin nye etpartiregering. Foto: Tt News Agency/Reuters

De svenske socialdemokraters leder, Magdalena Andersson, der er blevet godkendt i Riksdagen som Sveriges nye statsminister, præsenterede tirsdag formiddag regeringsprogrammet og ministerlisten for sin nye etpartiregering.

Derefter kan hun tiltræde officielt sammen med den nye regering ved et regeringsskifte på slottet under ledelse af kongen.

Det sker tirsdag klokken 13.00.

Efter at regeringspartnerne i Miljöpartiet i sidste uge trak sig ud af en koalitionsregering med Socialdemokraterna, har Andersson skullet danne en ren socialdemokratisk mindretalsregering. Der var brug for op mod en halv snes nye ministre.

Øverst på listen er finansministerposten, som er Anderssons egen tidligere rolle.

- Ny finansminister bliver den nuværende indenrigsminister, Mikael Damberg, oplyser Magdalena Andersson.

Hun tilføjer, at den nye miljøminister bliver Annika Strandhäll.

Den nye erhvervsminister bliver den tidligere LO-formand Karl-Petter Thorwaldsson, hvilket er en overraskelse for de fleste. Ny kulturminister bliver Jeanette Gustafsdotter.

Ann Linde er fortsat udenrigsminister.

Magdalena Anderssons regeringstid vil blive stærkt præget af, at der næste år er valg i Sverige. Alle parter vil have fokus på den kommende valgkamp, og oppositionen vil være interesseret i at blokere for mange af Anderssons udspil.

Hun præsenterer tirsdag sit regeringsprogram i Riksdagen, og hun har som ventet stor fokus på sin førsteprioritet: et opgør med bandekriminalitet i Sverige. Det sker, så ”folk ikke skal være bange for at få en bombe eller en håndgranat kastet ind i deres bolig”.

Dette udspil er en udfordring til alle partier. De kan dårligt gå imod Andersson i dette spørgsmål, da det optager de fleste vælgere.

- Den grove vold er gift for samfundet, siger hun i en tale. Her lover hun kamp mod kriminelle bander og grupper, som splitter sammenhængskraften i det svenske samfund.

Hun bebuder hårdere straffe og omlægninger af politiet, så det kan arbejde mere effektivt.

- Det handler om at vende og dreje hver en sten i kampen mod det, der skaber splittelse, siger hun og bebuder en nye effektiv indsats mod den ”hensynsløse kriminalitet”, som navnlig hærger Sveriges storbyer.

Magdalena Anderssons mærkesager ud over kamp mod bandekriminalitet er klima og velfærd.

Hun blev mandag for anden gang på under en uge godkendt som Sveriges statsminister i Riksdagen. Hun afløser Stefan Löfven.

Sveriges første kvindelige statsminister bor i Nacka, tæt på Stockholm, med sin mand og to børn. Hun er uddannet i økonomi fra Handelshögskolan i Stockholm.

/ritzau/TT

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.