Politik

Fire nye Omikron-tilfælde fundet siden torsdag

Statens Serum Institut har nu konstateret 18 tilfælde af corona-varianten Omikron i Danmark.

Yderligere fire tilfælde af coronasmitte ved den nye Omikron-variant er konstateret i Danmark.

Det fortæller Statens Serum Institut, som ved hjælp af såkaldt helgenomsekventering nu har fundet i alt 18 danske omikron-tilfælde.

12 af disse kan knyttes til, at den smittede har været ude at rejse.

Herudover er 42 tilfælde under mistanke for også at stamme fra Omikron-varianten, og de afventer lige nu nærmere undersøgelse.

Omikron-varianten blev første gang opdaget i det sydlige Afrika, men har siden spredt sig til resten af verden.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme havde torsdag registreret 79 tilfælde i 15 lande.

Det er endnu uklart, præcis hvor smitsom Omikron-varianten er, og hvor hårdt den rammer de smittede.

Læs også
Top job