Politik

Medlemslande går videre med EU-mindsteløn trods dansk nej

Efter årsskiftet skal det forhandles på plads, hvordan endelig lov om EU-mindsteløn skal se ud.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) forklarer i en pressemeddelelse forud for mødet, hvorfor Danmark stemmer imod EU-rammer for mindsteløn. - Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles, sagde han.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

EU’s medlemslande har mandag vedtaget et fælles mandat til de videre forhandlinger om fælles EU-regler for mindsteløn. Det er sket i forbindelse med et ministermøde i Bruxelles.

Danmark har siden forslaget om mindsteløn blev fremsat af EU-Kommissionen i oktober 2020 været imod.

Derfor stemte Danmark også imod medlemslandenes indstilling til, hvordan den endelige lov skal se ud.

Det skal forhandles på plads efter årsskiftet mellem medlemslandene og EU-Parlamentet.

På tværs af EU’s medlemslande er der store forskelle på lønniveauer, og om arbejdstagere er omfattet af overenskomster, mindsteløn eller noget tredje.

Formålet med direktivet er ikke at EU skal diktere beløbet, men at sikre lovbestemt mindsteløn i medlemslande på et tilstrækkeligt niveau.

EU-rammerne skal sørge for, at mindstelønnen er sat ud fra ens kriterier i de forskellige lande, så arbejdstagere kan opretholde en vis levestandard.

Samtidig understreges det, at der tages højde for landenes forskellige modeller. Derfor er lande, som har andre modeller på arbejdsmarkedet, der i forvejen sørger for ordentlige lønvilkår, som udgangspunkt undtaget.

I Danmark frygter politikere og arbejdsmarkedets parter, at direktivet kan underminere den danske model enten direkte eller indirekte.

Direktivet gælder kun lande med mindsteløn, hvilket Danmark ikke har. Og man har fået forsikringer om, at det ikke vil betyde noget for den danske model. Centralt i det danske system er, at arbejdsmarkedet selv forhandler løn.

Men frygten går på, at mindsteløn kan blive til virkelighed, hvis for eksempel en arbejdstager tager sagen op i EU-Domstolen. Domstolen kan så måske tvinge Danmark til at indføre det.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) forklarede forud for mødet, hvorfor Danmark stemmer imod EU-rammer for mindsteløn.

- Regeringen er imod enhver regulering, der kan underminere den danske model - direkte eller indirekte. Derfor stemmer vi også nej til EU-rammer for mindsteløn.

- Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles, sagde han i en pressemeddelelse.

Tesfaye skulle selv have deltaget i mødet i Bruxelles, Men han har været smittet med coronavirus. Derfor er det i stedet social- og ældreminister Astrid Krag (S), som deltager på vegne af regeringen.

Danmark har i parløb med Sverige kæmpet imod direktivet. Ingen af landene har mindsteløn.

I sidste uge meddelte Sverige imidlertid, at landet ville stemme for medlemslandenes fælles indstilling.

Arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark forklarede på vej ind til mødet, at der er opnået store forbedringer i medlemslandenes tekst til forhandlinger.

Og at den forsikrer hende om, at Sverige ikke bliver tvunget til at indføre mindsteløn.

Ved at sige ja håber hun, at det giver Sverige bedre muligheder for at sidde med ved de videre forhandlinger.

Læs også
Top job