Politik

Skyldig i Rigsretten: Støjberg brød loven og straffes med fængsel i historisk dom

Thi kendes for ret: Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg er blevet erklæret skyldig i den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Ifølge 25 ud af de 26 rigsretsdommere brød hun loven i sagen om tvangsadskilte asylpar.

Her læser formanden for Rigsretten, højesteretspræsident Thomas Rørdam, den historiske dom op i Eigtveds Pakhus i København.

Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg brød loven i sagen om tvangsadskilte asylpar og straffes med ubetinget fængsel i 60 dage i den kun sjette rigsretssag i danmarkshistorien.

Sådan lyder det i den historiske dom, som formanden for Rigsretten, højesteretspræsident Thomas Rørdam, netop har læst op i Eigtveds Pakhus i København.

Flertallet i Rigsretten vurderer, at det var en ulovlig ordning, som Inger Støjberg satte i gang og fastholdt i februar 2016, da hun beordrede alle par, hvor den ene part var mindreårig, adskildt på danske asylcentre.

»Dommen lyder, at Inger Støjberg forsætligt har overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at iværksætte og fastholde den ulovlige administration,« lød ordene fra Thomas Rørdam.

Læs hele dommen og Thomas Rørdams begrundelse her.

Dermed er der nu sat et definitivt juridisk punktum i en sag, som tog sin begyndelse for næsten seks år siden, da Inger Støjberg erklærede et stop for »barnebrude« på danske asylcentre.

Efter 31 retsmøder med vidneafhøringer, bevisfremlæggelse og armlægning mellem forsvarsadvokater og anklagere nåede flertallet af de 26 rigsretsdommere frem til, at Inger Støjberg var skyldig.

Siden den 25. november har de 13 højesteretsdommere og 13 politisk udpegede dommere bag hermetisk lukkede døre voteret om skyldsspørgsmålet og skrevet den dom, der nu kan sende rystelser gennem flere politiske partier på Christiansborg.

25 ud af 26 dommere var enige i, at Inger Støjberg var skyldig.

Sådan fordelte stemmerne sig:

25 ud af de 26 rigsretsdommere fandt Inger Støjberg skyldig i tiltalen. 1 dommer stemte for frifindelse. Dermed var der klart flertal i forhold til skyldsspørgsmålet.

Hvad angår straffens længe stemte 15 dommere for en ubetinget fængselsstraf.

10 dommere stemte for ubetinget fængsel i 3 måneder.

5 dommere stemte for ubetinget fængsel i 2 måneder.

9 dommere stemte betinget fængsel i 2 måneder.

1 dommer stemte for bødestraf.

1 dommer stemte for strafbortfald.

Resultatet af stemmeafgivningen blev, at straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 2 måneder.

Kilde: Rigsretten

De fandt det bevist, at Inger Støjberg besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, således at alle asylsøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, skulle adskilles og indkvarteres separat på hver sit asylcenter.

1 dommer stemte for frifindelse af den tidligere minister med den begrundelse, at det var et »prisværdigt« og »saglig« ærinde, som Støjberg forfulgte, og at hun fik dårlig rådgivning af sine embedsfolk.

Af de 25 dommere, der fandt Støjberg skyldig, stemte de 15 for ubetinget fængselsstraf til Inger Støjberg. De lægger vægt på, at Støjberg fik tydelige advarsler om lovbrud af sine embedsfolk, da hun iværksatte tvangsadskillelserne af de unge asylpar.

I sidste ende valgte det klare flertal af dommerne at tro på anklagernes påstand om, at Støjberg i 2016 brød ministeransvarlighedsloven, og dermed fejede de Inger Støjbergs forsvar om at hun accepterede muligheden for undtagelser af bordet.

Rigsretten lægger til grundt, at det den ulovlige ordning stod på frem til 18. marts, hvor Inger Støjberg første gang – under betydeligt politisk pres – åbnede for undtagelser fra adskillelserne.

Anklagerne var gået efter mindste fure måneder ubetinget fængsel, men straffen endte altså på to måneder. Anklagerne mente, at Støjberg havde fastholdt de ulovlige adskillelser i mindst 10 måneder, men Rigsretten fandt ikke grundlag for at pålægge Inger Støjberg et strafansvar for administrationen efter den 18. marts 2016.

Det er blot tredje gang i historien, at en dansk minister bliver straffet i Rigsretten. Dommen kan få store konsekvenser for Inger Støjberg. Den kan muligvis medføre, at hun efter 20 år i Folketinget bliver smidt ud, fordi medlemmerne ifølge grundloven ikke må være »uværdige«.

Men den del af sagen afhænger helt af, hvordan flertallet i Folketinget ender med at vurdere straffens alvor. En tommelfingerregel har hidtil været, at der som minimum skal en fængselsstraf til for at blive erklæret uværdig.

V og DF holder vejret

Dommen kan også få indflydelse på Støjbergs muligheder i andre partier og de fremtidsplaner, som den 48-årige politiker har været helt tavs om under den mere end tre måneders lange retssag.

At Støjberg nu er dømt i Rigsretten kan skabe fornyet uro i det kriseramte Dansk Folkeparti, hvor mange ønsker Inger Støjberg som ny formand i stedet for Kristian Thulesen Dahl.

Afgørelsen kan også medføre interne problemer for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der var med til at stemme Støjberg i Rigsretten, hvilket splittede hans eget parti. Ni V-medlemmer stemte nej til en rigsretssag, og Støjberg forlod både partiet og næstformandsposten for at blive løsgænger.

Det var et stort flertal i Folketinget, der i februar besluttede at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg. Folketingets to anklagere, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen, havde krævet en straf på mindst fire måneders ubetinget fængsel, fordi Støjberg havde udvist »pligtforsømmelse og med direkte forsæt havde overtrådt ministeransvarlighedsloven.

Inger Støjberg har under hele sagen erklæret sig uskyldig, og hendes to forsvarsadvokater, Nicolai Mallet og René Offersen, havde krævet en pure frifindelse. Ifølge forsvaret har Støjberg på intet tidspunkt givet en ordre, instruks eller tjenestebefaling til embedsmænd om at bryde loven i sagen om de tvangsadskilte asylpar.

Tidslinje:

25. januar 2016: Fhv. udlændingeminister Inger Støjberg (V) skriver på Facebook, at hun »omgående« vil sætte en stopper for, at mindreårige asylsøgere kan bo sammen med ægtefæller eller samlevere over 18 år på asylcentre.

9. februar 2016: Støjberg godkender et notat, hvoraf det fremgår, at der i særlige tilfælde kan være undtagelser i adskillelsen af asylparrene.

10. februar 2016: Støjberg udsender en pressemeddelelse om, at »ingen« mindreårige må bo sammen med en ældre samlever på asylcentre.

Marts 2017: Folketingets Ombudsmand konkluderer, at instruksen var ulovlig.

14. december 2020: Instrukskommissionen konkluderer, at adskillelserne var »klart ulovlige«, og at Støjberg på forhånd havde fået »klare« advarsler fra sit departement.

2. februar 2021: Et stort flertal i Folketinget beslutter at sende Støjberg i Rigsretten.

13. december 2021: Rigsretten afsiger dommen i den historiske sag.

Rigsretssagen blev rejst, efter at både Instrukskommissionen og Folketingets Ombudsmand tidligere havde stemplet adskillelsen af asylparrene som ulovlig og i strid med både forvaltningsretlige regler samt internationale konventioner, fordi der ved adskillelserne skulle foretages partshøringer, konkrete og individuelle vurderinger og mulighed for undtagelser.

Centralt i rigsretssagen var en pressemeddelelse, som Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016. Den blev samtidig sendt til Udlændingestyrelsen og blev til en del af en ulovlig instruks.

I pressemeddelelsen erklærede Støjberg et stop for »barnebrude« på landets asylcentre og slog kategorisk fast, at »ingen« mindreårige asylsøgere fremover måtte indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Heller ikke, selv om parret havde børn. Pressemeddelelsen indeholdt ingen formuleringer om, at der kunne gøres undtagelser.

Ifølge forsvaret var pressemeddelelsen udelukkende politisk kommunikation, og den behøvede ikke at indeholde undtagelser.

Samtidig har Støjberg i Rigsretten forsvaret sig med, at hun den 9. februar 2016 – dagen før pressemeddelelsen – godkendte et ministernotat. I notatet fremgår det, at der i særlige tilfælde kan ske undtagelser i adskillelsen af asylpar, hvis det »åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv«.

Men flere af anklagernes kronvidner fra Udlændingeministeriet, heriblandt kontorchef Jesper Gori og tidligere afdelingschef Lykke Sørensen, sagde under afhøringer i Rigsretten, at notatet ingen rolle spillede. Gori, der selv har skrevet store dele af notatet, erklærede det i retten for »dødt og borte«.

I alt nåede 23 par at blive adskilt på baggrund af den ulovlige instruks. Pigerne var i alderen 15-17 år, og deres mænd var i alderen 18-32 år. Totalt var 32 par omfattet af ordningen, men de resterende par blev ikke adskilt.

Der er tale om den kun anden rigsretssag i mere end 100 år. I 1995 idømte Rigsretten tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) fire måneders fængsel for ulovligt at have gennemtvunget et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Hans straf blev dog gjort betinget på grund af alder og helbred.

Dom kan få stor betydning

Inger Støjberg, der som minister var den øverste ansvarlige i Udlændinge- og Integrationsministeriet, var konkret tiltalt for at have brudt paragraf 5 i ministeransvarlighedsloven. Heri hedder det:

»En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.«

Flere juraprofessorer sagde før afgørelsen i Rigsretten til Jyllands-Posten, at dommen kan få betydning for det fremtidige forhold mellem ministre og embedsmænd, og at den - uanset udfaldet - vil kunne bidrage til, at det bliver lettere for embedsfolk at sige fra over for ulovligheder.

Dommen kan også komme til at spille en rolle i den igangværende minksag og det højspændte politiske spil om statsminister Mette Frederiksens ageren i sagen, hvor blå blok på forhånd har krævet en rigsretssag.

Rigsrettens konklusioner om ansvarsgrundlaget vil uden tvivl blive nærlæst og brugt politisk i minksagen, sagde Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, i weekenden til Jyllands-Posten.

Læs også
Top job