Pia Kjærsgaard fremstår skamløst insisterende og sårbar i dokumentarportrættet ”PIA – Jeg fortryder intet”
Sandheden om Pia Kjærsgaard er formentlig langt mere kompleks, end en TV 2-dokumentar viser, men Katrine W. Kjærs portrætfilm om en af dansk politiks mest markante skikkelser er alligevel enormt seværdig.
Der er noget uvant over at se Pia Kjærsgaard i modvind. Efter i årtier at have oplevet hende bevæge sig rundt i dansk politik med et selvtilfreds smil på læben, små kække dansetrin efter endnu en valgsejr og triumferende blikke efter at have sat endnu en nævenyttig skeptiker på plads verbalt, er det en næsten foruroligende oplevelse at se Pia Kjærsgaard…

