Politik

43.000 danskere tjener mindre end ny dagpengesats

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 43.000 fuldtidsansatte tjener mindre end regeringens nye, højere dagpengesats. Det er væsentligt færre, end kritikere hidtil har hævdet.

Artiklens øverste billede
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlægger tal for, hvor mange lønmodtagere, der tjener mindre end kernetropperne på arbejdsmarkedet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mens debatten raser om, hvorvidt regeringens nye, højere dagpengesats vil få ledige til at foretrække sofaen frem for et arbejde og reelt være en hån mod lavtlønnede, sætter nye tal fra Beskæftigelsesministeriet indtil videre punktum for talkrigen, der også er en del af striden.

I alt 43.000 fuldtidsbeskæftigede har en bruttoløn under de 23.000 kr., som ledige med fast arbejde og flere års medlemskab af en a-kasse vil kunne få i de første tre måneder, hvis de mister deres arbejde. Det fremgår af nye tal til Folketinget.

Ser man udelukkende på lønmodtagere over 25 år, falder antallet til 31.000 lønmodtagere. Der er tale om bruttoløn inklusiv pension og før arbejdsmarkedsbidrag.

Det er væsentligt færre danskere end både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og den borgerlig-liberale tænketank Cepos hidtil har fremført i debatten.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard langer på baggrund af tallene hårdt ud efter både DA og Venstre, der på Facebook kører en annoncer mod det nye tillæg til dagpengesatsen med et foto af en kvinde, der ligger på sofaen.

»Den kampagne, som DA og Venstre har iværksat er så forhånende over for helt almindelige hårdtarbejdende danskere og så meget over stregen. Tallene er nogle helt andre, og det er både groft og virkelighedsfornægtende, at folk skulle lægge sig på sofaen, fordi vi nu sikrer en lille smule større økonomisk tryghed, hvis man skulle blive ledig,« siger Peter Hummelgaard.

DA kritiserede oprindeligt, at 126.000 danskere ville tjene under den nye dagpengesats, men efter en bredside fra Metal-formand Claus Jensen for at indregne lærlinge og elever i det tal, korrigerede DA i Finans i sidste uge antallet til 90.000.

»Jeg er kraftedeme gal over det her efterhånden. Manipulationen er simpelthen blevet for tyk,« lød det fra Claus Jensen.

Cepos har derimod regnet sig frem til, at 140.000 danskere lå under den nye dagpengesats.

Uanset at Beskæftigelsesministeriet nu fastslår, at det reelt drejer sig om 43.000 lønmodtagere, vil der stadig være danskere, som tjener mindre i deres fuldtidsjob, end andre vil kunne få i dagpenge.

Peter Hummelgaard afviser dog, at forhøjelsen af dagpengesatsen kan ses som en hån mod de - stadigvæk - flere tusinde danskere, der går på arbejde for mindre end den nye dagpengesats, eller at forhøjelsen kan resultere i et pres på overenskomstaftalte mindstebetalinger.

»Det er et tillæg til dagpengesatsen i tre måneder, som kun udløses, hvis man har været fast beskæftiget og betalt ind til sin a-kasse i flere år. Ingen vil kunne få mere end 90 pct. af deres forudgående løn i dagpenge, og virkeligheden er, at mange almindelige lønmodtagere ville få under halvdelen af deres løn udbetalt på dagpenge. Her sikrer vi folk lidt bedre mulighed for at omstille privatøkonomien til en ny situation, hvis f.eks. en ny pandemi skulle ramme, og jeg tror helt ærligt, at både Venstre og arbejdsgiverne rammer den her bold helt skævt,« siger Peter Hummelgaard.

Politisk ordfører Sophie Løhde (V) understreger, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

»I Venstre ønsker vi at hjælpe folk ind i det arbejdende fællesskab, og vi mener, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Det har alle dage været et vigtigt princip for os. Og vi er helt enige i, at der selvfølgelig skal være et trygt sikkerhedsnet, hvis man mister jobbet, og vi står i den grad bag den danske model. Men det er helt skævt, at den socialdemokratiske regering nu vil bruge skatteborgernes penge på hæve dagpengene markant, så arbejdsløse i flere måneder nu kan tjene mere end en butiksassistent, som står op hver dag og går på arbejde,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.