Politik

Danskerne tøver med at afskaffe EU-forsvarsforbehold

Hvis afstemningen om forsvarsforbeholdet var nu, ville 44 procent stemme ja til en afskaffelse, viser måling.

Artiklens øverste billede
Danskerne skal til stemmeurnerne den 1. juni om forsvarsforbeholdet, men det politiske flertal for at afskaffe forbeholdet afspejler sig ifølge en måling sig ikke i befolkningen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Vælgerne skal til stemmeurnerne, når forsvarsforbeholdet skal til folkeafstemning 1. juni.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget anbefaler at stemme ja og afskaffe forbeholdet.

Men det politiske flertal afspejler sig ikke i befolkningen, viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

44 procent ville stemme ja, hvis afstemningen var i dag.

Modsat vil godt 29 procent beholde forbeholdet, mens 27 procent svarer ”ved ikke”.

Målingen viser et forholdsvis uændret syn på EU-forbeholdet, siger Derek Beach.

Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.

- Der er ikke så meget, der tyder på, at den kontekst og den trussel, som er omkring Rusland, ændrer afgørende på folks holdning til, om vi er med eller ikke med i det her EU-samarbejde, siger Derek Beach.

Han hæfter sig ved den store gruppe, der endnu ikke har taget stilling.

I forbindelse med folkeafstemningen i 2015, der endte med et nej til afskaffelse af retsforbeholdet, undersøgte han ”ved ikke-vælgerne”.

- De var forholdsvis skeptiske. De ville måske ikke ud af EU, men de ville ikke mere EU. Hvis det, vi fandt sidste gang, holder, så vil to tredjedele af ved ikke-gruppen formentlig sige nej. 

- Så har du kun et lille forspring på nuværende tidspunkt til ja-siden, og det er, før debatten er gået i gang.

Ifølge Derek Beach er der ikke noget, der tyder på, at situationen er en anden denne gang med ”ved ikke-gruppen”. Han beskriver gruppen som personer, der ”som regel er mindre interesserede i politik og ikke har så stærke holdninger til EU.”

Hvordan skal de to sider så overbevise tvivlerne?

- For nej-siden bliver det helt afgørende at kunne sige, at man ikke ved, hvad man får. Man ved, hvad man har, og det er okay. Skabe en opfattelse af, at det er gratis at stemme nej, for bliver det interessant, kan vi bare melde os ind senere.

- For ja-siden bliver det klart at overbevise vælgerne om, at hvis vi stemmer nej, så står vi af toget. Vi skal stige på, for ellers bliver vi efterladt på perronen alene i verden, siger Derek Beach. 

Målingen er foretaget fra 7. marts til 11. marts. Indsamlingen begyndte dermed dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede folkeafstemningen.

Der er indsamlet svar fra 1509 repræsentative respondenter. 1016 svar kommer fra webinterview, mens 493 svar kommer fra telefoniske interview.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.