Politik

Regeringen gør klar til at kunne modtage over 100.000 ukrainske flygtninge i Danmark

Regeringen forbereder sig på, at Danmark kan modtage et historisk højt antal flygtninge fra krigen i Ukraine.

Artiklens øverste billede
En flygtning fra Ukraine venter på et tog på en station i Polen. Den danske regering gør nu klar til at kunne tage imod 100.000 ukrainske flygtninge. Foto: Angelos Tzortzini

Krigen i Ukraine tegner til at blive den største flygtningekrise på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig, og den vil formentlig sætte sig langvarige spor i flere lande – inklusive Danmark.

Regeringen planlægger nu efter, at Danmark kan modtage over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid.

»Det vil være den suverænt største mængde fordrevne, der kommer til Danmark, siden Anden Verdenskrig. Fuldstændig uden sammenligning med noget, vi har prøvet siden,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et pressemøde fredag eftermiddag.

Der er ikke tale om en prognose eller et egentligt estimat, men et antal flygtninge, som danske myndigheder nu forbereder sig på at kunne håndtere, lyder det.

»Jeg vil godt understrege, at det ikke betyder, at 100.000 ukrainere med garanti vil bo i Danmark om få måneder. Ingen af os kan vide, hvor mange, der ender med at tage hertil. Vi drømmer alle om en hurtig afslutning på krigen,« siger ministeren.

Han er dog grundlæggende optimistisk omkring ukrainernes muligheder for at falde godt til i Danmark.

Indtil videre har ca. 26.000 ukrainere inklusiv børn søgt om opholdstilladelse eller asyl, siden Ruslands krig begyndte. Myndighederne er allerede under et »helt ekstraordinært pres«, siger Mattias Tesfaye.

Hvis tallet når helt op på de 100.000 flygtninge, vil det være et langt højere antal, end Danmark modtog under både krigene på Balkan i 1990’erne og under flygtningekrisen i 2015 og 2016.

Da der kom flest flygtninge i 2015 modtog Danmark 21.316 asylansøgere på et år – særligt fra Syrien.

Skandinavien forbereder sig

Vores nabolande Sverige og Norge er allerede kommet med lignende meldinger og opjusteringer. De svenske udlændingemyndigheder har opstillet forskellige scenarier for antallet af ukrainere, der kan forventes at komme til Sverige de næste tre måneder.

Estimaterne varierer fra 27.000 personer og helt op til 212.000.

Samtidig forbereder Norge sig på at kunne håndtere op mod 100.000 ukrainere, oplyste regeringen i sidste uge.

»Det er ikke sandsynligt, men vi må have planer og beredskab for, at det kan ske. Så vil vi se indkvarteringer i lagerbygninger, haller og teltlejre,« sagde den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.

I sidste uge lød meldingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at antallet kunne blive »markant højere« end de 20.000 ukrainske flygtninge, som regeringen og kommunerne i første omgang forberedte sig på at kunne modtage.

Det vil blive en udfordring at indkvartere så mange mennesker, understreger Tesfaye.

Mange af flygtningene er- og vil være børn.

Ud over et sted at bo skal de have pladser i børnehaver eller skoler, de skal kunne komme til lægen, og deres forældre skal gerne have et job.

Det bliver nødvendigt at oprette særlige modtageklasser til børnene, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på pressemødet.

Hun appellerer samtidig til pædagoger på deltid om at tage flere timer og til pensionerede lærere om at melde sig til tjeneste.

»Vi opfordrer derfor pensionerede lærere og lærerstuderende til at hjælpe så meget, som de kan i deres nærområde,« siger hun.

De ekstra økonomiske udgifter vil blive håndteret i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne, lyder det fra Mattias Tesfaye.

»Kommunerne kommer ikke til at stå tilbage med sorteper,« lover han.

Penge fra udviklingsbistanden

Regeringen har indtil videre lagt op til at tage to milliarder kroner fra Danmarks udviklingsbistand i 2022 til at finansiere modtagelsen af de ukrainske flygtninge, men det var før den nye udmelding om antallet.

Pengene skal bruges til at implementere den særlov, som et flertal i Folketinget vedtog i sidste uge. Loven giver ukrainske flygtninge opholdstilladelse i mindst to år og direkte adgang til arbejdsmarked, uddannelse og sociale ydelser i Danmark.

Fra nødhjælpsorganisationer og regeringens støttepartier har kritiseret regeringen for at tage penge fra verdens fattigste til at håndtere ukrainske flygtninge på dansk jord.

Men det er fortsat regeringens holdning, at udviklingsbistanden kan bruges i denne situation, siger Mattias Tesfaye fredag.

»Men – vi har samtidig også et ønske om, at der kan føre en udviklingspolitik i dette land. Derfor har vi også varslet Folketinget om, at de økonomiske diskussioner er ikke slut,« siger han.

I alt er over 10 millioner mennesker blevet fordrevet af krigen i Ukraine, som kun er lidt over en måned gammel.

De fleste opholder sig stadig internt i Ukraine, men over 3,5 mio. ukrainere er flygtet ud af landet, ifølge FN’s flygtningeorganisation.

Hovedparten søger vestpå og nordpå. Mange søger mod Skandinavien, siger Mattias Tesfaye.

Alene i krigens første to uger modtog nabolandet Polen flere ukrainere, end hele EU modtog asylansøgere i 2015, da den daværende flygtningekrise toppede.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.