Se forslagene: Eksperter vil gøre op med karakterræs og lave SU om til lån på kandidatuddannelser

Et opgør med karakterræset på videregående uddannelser og en omlægning af SU’en til lån for de højeste uddannelser.

Det er to af de centrale forslag fra den såkaldte reformkommission, som onsdag præsenterer dens bud på et bedre uddannelsessystem.

Formålet er at få mere produktivitet i samfundet og dermed mere vækst og velstand. Vejen dertil er mere uddannelse og bedre uddannelse, lyder budskabet fra ekspertgruppen.

»Det her er en investeringsøvelse - ikke en spareøvelse«, understreger kommissionens formand, Nina Smith, som er økonomiprofessor Aarhus Universitet.

Reformkommissionen kommer med i alt 35 anbefalinger. Her er nogle af de centrale forslag:

1

SU bør omlægges til lån for kandidater

SU’en skal omlægges til et lån for universitetsstuderende på kandidatuddannelsen. Til gengæld skal lånesatsen forhøjes, så de studerende kan låne op til ca. 12.500 kr. pr. måned.

I det nuværende system kan en kandidatstuderende i alt få udbetalt ca. 8.500 kr. om måneden i SU-lån.

Dansk Erhverv har tidligere forslået at omlægge SU’en til et rentefrit lån på kandidatuddannelserne. Det vil ifølge erhvervsorganisationen give penge, som kan bruges til at investere i uddannelsessystemet.

Men de studerendes organisationer har advaret mod, at en omlægning kan få unge til at fravælge en kandidatuddannelse og vil skade den sociale mobilitet i samfundet.

Dét tror Reformkommissionen dog ikke bliver et stort problem:

»Vores vurdering er, at effekten vil være meget lille. Vi tror ikke på, at den kan være ret stor,« siger medlem af kommissionen, Jørgen Søndergaard, som er forskningsleder (emeritus) på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Til gengæld kan de penge, man sparer, bruges på at styrke den pædagogiske forskning i hele uddannelsessystemet. For eksempel i grundskolerne:

»Det er dér, man for alvor kan gøre noget for at styrke den sociale mobilitet,« siger han.

Ifølge Nina Smith har SU ikke betydning for den sociale mobilitet, når først man er nået frem til kandidatniveauet.

2

Færre SU-klip

Kommissionen foreslår i samme omgang at skære i det samlede antal SU-klip for alle studerende på videregående uddannelser.

Antallet skal sænkes fra de nuværende 70 måneder til 54 måneder, svarende til i alt 4½ år.

3

Snit på 9 skal give adgang

Der skal tages et opgør med det usunde karakterræs i gymnasierne, mener kommissionen.

Fremover bør et karaktergennemsnit på maksimalt 9 give adgang til alle universitetsuddannelser. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, skal pladserne fordeles via en optagelsesprøve.

»Det vil gøre, at man fordeler sig mere fornuftigt og ikke bare klumper sig på nogle få uddannelser, hvor der er høje karakterkrav,« siger Nina Smith, mens Jørgen Søndergaard påpeger, at forslaget vil mindske den nuværende »forvridning i gymnasierne, hvor karakterer er vigtigere end fag.«

I dag kræver en lang række uddannelser højere snit end 9. For eksempel var adgangskravet sidste år mindst 10,8 for at komme ind på psykologi på Københavns Universitet, og hele 11,1 at blive optaget på International Business på CBS.

Loftet på 9 vil have størst betydning for universitetsuddannelserne, og forslaget om en sådan universel adgangsbillet er allerede blevet taget godt imod af Enhedslisten og organisationen Danske Studerendes Fællesråd.

4

Flere veje til at blive kandidat

Kommissionen vurderer, at de nuværende kandidatuddannelser er for specialiserede og fastlåser de studerende i den retning, de vælger til at begynde med.

Derfor foreslår ekspertgruppen, at der lave en ny struktur med flere veje til at få en kandidatgrad. Der skal indføres en etårig kandidatuddannelse ved siden af den nuværende to-årige kandidatuddannelse.

Og der skal oprettes en fireårig kandidatuddannelse på knap halvdelen af alle universitetsuddannelser. På humaniora og samfundsfag skal det være syv ud ti studerende, der tager en fireårig kandidat.

5

Gratis efteruddannelse

Desuden skal det gøres gratis at efteruddanne sig hele livet.

Ifølge kommissionen er det dumt at begrænse folks mulighed for at søge ny viden, og derfor skal videregående voksen- og efteruddannelse gøres gratis for den enkelte kursist.

Kommissionen vurderer, at de offentlige udgifter vil blive omtrent firedoblet i forhold til i dag, svarende til en stigning på 1,2 milliard kroner om året.

6

Mere hjælp til iværksættere

Dertil kommer en række forslag om at hjælpe iværksættere, ved for eksempel at gøre det lettere at bevare retten til dagpenge, mens man prøver at starte en ny virksomhed.

Kommissionen foreslår også at oprette en fond, hvor institutioner og undervisere kan søge penge til at udvikle eller afprøve ny undervisning i den periode, hvor de nye uddannelsesforslag udrulles.

SU-forslag afvises

Regeringen og Socialdemokratiet har flere gange afvist forslaget om SU-lån. Det skete senest i januar, hvor uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, slog fast, at det »ikke er regeringens politik« at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til lån.

Også SF siger klart nej.

Dermed ser et af kommissionens mest opsigtsvækkende forslag ud til at være dødfødt.

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i 2020 og skal med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen komme med bud på, hvordan nogle af samfundets komplekse problemstillinger skal løses. I den nyeste rapport fokuseres der på at styrke arbejdsstyrkens produktivitet bl.a. gennem reformer af uddannelsessystemet.

Til efteråret kommer kommissionen med endnu en rapport, som fokuserer på at hjælpe borgere, der har svært ved at få eller beholde et job.

Link: Læs alle Reformkommissionens anbefalinger her.