Fortsæt til indhold

Kinas ekspansion i Det Sydlige Stillehav skaber bekymring i USA

En sikkerhedsaftale mellem Kina og Salomonøerne har udløst heftig diplomatisk og politisk aktivitet i USA og Australien.

Kinas ekspansion i Det Sydlige Stillehav vækker bekymring i Washington. På billedet klipper Kinas ambassadør i Salomonøerne, Li Ming (th), og Salomonøernes premierminister, Manasseh Sogavare, snoren over ved åbningen af et nyt kinesisk finansieret stadionkompleks til 300 mio. kr. Det skal anvendes ved Stillehavsmesterskaberne i 2023, der for første gang har Salomonøerne som værter. Snoreklipningen fandt sted kort efter indgåelsen af en sikkerhedsaftale mellem Salomonøerne og Kina. Foto: Mavis Podokolo/AFP
Politik

BANGKOK

Guadalcanal er navnet på den største af øerne i Salomonøerne med en helt special plads i den amerikanske historie om Anden Verdenskrig. Slaget om Guadalcanal og den efterfølgende kampagne på Salomonøerne blev vendepunktet i Stillehavskrigen. Fra en desperat forsvarskrig til en amerikansk offensiv, der endte med Japans overgivelse tre år senere.

Nu kæmpes der igen om Salomonøerne. Uden krudt og kugler, men i en geopolitisk stormagtskonfrontation mellem USA og Australien på den ene side og Kina på den anden. Konflikten har ulmet længe, men blev konkret, da Kina og Salomonøerne midt i april indgik en sikkerhedsaftale. Den giver blandt andet Kina mulighed for at bruge øerne som mellemstation for flåden og for udstationering af kinesisk militær og politi.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Anden Verdenskrig