Regeringen får hård kritik for slappe krav til offentligt milliardbyggeri
Kritikken fra fagbevægelsen er hård, men også en af branchens største byggekoncerner, MT Højgaard Holding, efterlyser mere håndfaste krav om lærlinge og fokus på andet end pris.
Meningen med et forslag fra regeringen til en ny udbudslov var ellers klar nok: At udelukke brodne kar med tidligere sager om social dumping og stille krav til virksomheder på offentlige milliardbyggerier om at tage lærlinge og løfte et uddannelsesansvar. Men nu lyder der hård kritik fra både fagbevægelsen og en af landets største byggekoncerner af regeringens oplæg.
Fagbevægelsen er usædvanlig hård i sin kritik af regeringen. Det er simpelthen for slapt, hvad regeringen lægger op til, lyder det fra formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Hun minder om, at det offentlige hvert år køber varer og tjenesteydelser for 380 mia. kr. og kræver opstramning på en række punkter.
»Danske lønmodtagere skal ikke opleve, at deres skattekroner ender i lommen på udenlandske selskaber, der underbetaler deres ansatte og ser stort på arbejdsmiljø og skattebetalinger med den konsekvens, at dygtige og ordentlige virksomheder og deres ansatte forbigås, fordi andre byder sig til med kunstigt lave priser,« siger Lizette Risgaard.
Offentlige bygherrer skal ifølge fagbevægelsen stille krav om ikke blot skrappere lærlingeklausuler, men også arbejdsklausuler og klausuler om arbejdsmiljø. Kommuner, regioner og staten skal kontrollere, om klausulerne rent faktisk bliver overholdt. Det gør kun 40 pct. af kommunerne eksempelvis i dag.
Det skal være lettere at udelukke virksomheder fra et udbud, hvis de tidligere har haft sager om social dumping i Danmark eller andre lande, og endelig skal offentlige bygherrer ifølge fagbevægelsen væk fra udelukkende at gå efter det laveste tilbud.
Lizette Risgaard peger på, at en række af tidens store offentlige byggerier er plaget af sager om social dumping.
»Udbudsloven skal ændres, så det bliver lettere at si de brodne kar fra og sikre bedre vilkår for virksomheder og lønmodtagerne. På den måde sikrer vi også en mere fair konkurrence for de ordentlige virksomheder,« siger Lizette Risgaard.
Adm. direktør i MT Højgaard Holding Henrik Mielke efterlyser også mere håndfaste krav, når det kommer til klausuler om at tage tilstrækkeligt mange lærlinge, som ifølge regeringen netop er et hovedformål med ændringerne i udbudsloven.
»Helt overordnet mener jeg, at vi som samfund skal stille nogle krav om, at der står mere tilbage end bare fysiske bygninger og anlæg, når vi bygger for fællesskabets penge. Det gælder også krav om, at de virksomheder, der vinder offentlige bygge- og anlægsopgaver, har en forpligtelse til at sikre, at der kommer læring og uddannelse tilbage til samfundet,« siger Henrik Mielke.
Desuden er der ifølge Henrik Mielke brug for forståelse for, at en lærling ikke nødvendigvis kan få en tilstrækkelig bred uddannelse ved kun at arbejde på ét byggeri, og derfor skal lærlingeklausuler dække virksomheden i bredere forstand.
Også han efterlyser et opgør med udelukkende at se på prisen i offentlige udbud.
»Som bygherre må man også godt forholde sig til det samlede tilbud, se på om prisen ser realistisk ud og spørge sig selv, om det er sandsynligt med det forventede timeforbrug, at byggeriet kan foregå uden social dumping,« siger han.
Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening Jannik Bay deler kritikken af uklar afgrænsning af lærlingeklausuler fra regeringen.
»Der er en række uklarheder. Bl.a. taler lovforslaget om ”en person i oplæring”, men der er behov for at præcisere, hvad man skal forstå ved det. Det er et ret bredt begreb. Kunne det f.eks. også være mig, fordi jeg er i gang med en diplomuddannelse, eller en flygtning på integrationsuddannelsen?,« siger han.
Samtidig ønsker DA skærpet kontrol med, om lærlingeklausuler bliver overholdt.
Helt overordnet mener jeg, at vi som samfund skal stille nogle krav om, at der står mere tilbage end bare fysiske bygninger og anlæg, når vi bygger for fællesskabets penge.
Også regeringens støtteparti SF er kritisk.
»Det er ikke hvert år, at udbudsloven bliver revideret, og regeringen misser en historisk chance for sikre uddannelse og ordentlige arbejdsvilkår, grøn omstilling og bekæmpelse af skattely, når vi bruger milliarder af samfundets kroner. Det er tankevækkende, at vi har en S-ledet regering, der ikke vil indføre arbejdsklausuler, og som kun vil indføre alt for vage lærlingeklausuler,« siger erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Erhvervsminister Simon Kollerup fastholder, at der er tale om en »samfundsansvarlig« udbudslov, som strammer op på en række punkter.
»F.eks. bliver det obligatorisk at udelukke virksomheder, som ikke overholder reglerne, og udelukkelsesperioderne bliver endnu længere. Ligesom vi indfører krav om lærlinge- og oplæringsklausuler, så vi sikrer fremtidens arbejdskraft. Kort sagt står vi med et lovforslag, som går ambitiøst til værks, og som strammer op på rammerne om det offentlige og private samarbejde i Danmark,« siger han i et skriftligt svar.