- For abonnenter
Forstå forsvarsforbeholdet: Hvor er Danmark med, og hvor er vi ikke med
Da Danmark fik forbeholdet i 1993, havde EU nærmest ingen forsvarspolitik. Siden er den vokset til et virvar af enheder og har fået gråzoner, hvor Danmark har klemt sig ind. Kompleksiteten gør debatten ganske vanskelig forud for folkeafstemningen, konstaterer en ekspert.
BRUXELLES
På Avenue Cortenbergh, få minutters gang fra den centrale Schuman-rundkørsel i EU-kvarteret i Bruxelles, holder EU’s militære stab til i en neutralt udseende bygning beklædt med mørkt glas ud til gaden.
Efter id-tjek og sikkerhedskontrol venter lange gange med mindre kontorer indenfor, hvor væggene prydes af fotografier i plakatstørrelser af soldater i aktion på EU’s missioner.
På en af gangene hænger en række våbenskjold, og hist og her har medarbejderne hængt deres nationale flag op over døren. Der er fotoforbud, og samtaler bliver ikke optaget herinde.
Men bygningen er central at få med, når EU’s forsvarsområde skal beskrives. Staben er på et par hundrede ansatte, flest militære officerer og med én dansker iblandt. Sammen med omkring 60 kolleger i Den Militære Planlægnings- og Gennemførelsesenhed (MPCC) bemander de Bruxelles’ militære hovedkvarter.
Planen er, at staben de kommende år skal vokse, og MPCC indtage en central placering for EU’s styrkede forsvar og sikkerhed. Her samles efterretninger, operationer planlægges, og for tiden styres fire træningsmissioner herfra.
Men EU’s forsvarspolitik er ikke kun soldater, krudt og kampfly. Området har de seneste årtier knopskudt med industripolitik, diplomati og udviklingsbistand, forskellige pengekasser, enheder og militære forkortelser. Alt sammen, hvad EU-diplomater kan finde på at betegne som »en rodekasse«.
Så hvad er det for en verden, Danmark går fuldt ind i, hvis forbeholdet fjernes 1. juni?
Vanskelig debat
På en række områder er det en verden, som vi kender den i dag.