Fra Kyiv til Kiel står problemerne i kø for Olaf Scholz
Kansleren har været vægelsindet under Ukraine-krisen, og det har kostet på opbakningen. Et vigtigt regionalvalg søndag kan give Olaf Scholz nye rynker i panden.
BERLIN
Kyiv har kun skabt ham bryderier, i Kiel gik det helt galt, og spørgsmålet er, om Köln truer Tysklands kansler med en ny blodtud.
Forventningerne var ellers store for et halvt år siden, i december 2021, da Olaf Scholz trådte til i spidsen for den såkaldte trafiklys-koalition med miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP.



