EU-udenrigschef peger på en smart idé til, hvordan Rusland kan tvinges til at betale for genopbygningen af Ukraine
Genopbygningen af Ukraine ventes at blive en yderst kostbar affære. Vesten har flere idéer til, hvordan Rusland kan tvinges til at betale en del af regningen.
KØBENHAVN/BRUXELLES
Debatten om, hvordan omverdenen kan hjælpe med at genopbygge Ukraine – og ikke mindst, hvem der skal finansiere det kolossale arbejde, der venter – er begyndt at tage til på europæisk plan.
Blandt andet pågår der lige nu en diskussion om, hvordan Moskva kan tvinges til at betale for nogle af de massive ødelæggelser, som landets krig har medført i Ukraine.
Her er en af EU’s topdiplomater, udenrigsrepræsentant Josep Borrell, blevet fortaler for en idé, der er »fuld af logik«, som han selv formulerer det.

