Regeringens plan om kun at orientere partiledere i Hjort-sag møder hård kritik
Under al kritik og et kedeligt dilemma. Justitsministerens beslutning om ikke at dele anklagen mod Claus Hjort Frederiksen med alle Folketingets medlemmer møder hovedrysten fra eksperter.
Mangel på respekt for Folketinget, for Folketingets integritet og for Grundloven. Jesper Olsen, formand for Transparency International, lægger ikke skjul på sin holdning til regeringens beslutning om kun at lade Folketingets partiledere få indblik i grundlaget bag Rigsadvokatens indstilling om at rejse tiltale mod Venstres mangeårige folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen for læk af statshemmeligheder.
Partiformændene må nemlig ikke dele oplysningerne med resten af folketinget, og de enkelte folketingsmedlemmer skal dermed – hvis det står til regeringen – tage stilling til immunitetsspørgsmålet ud fra Rigsadvokatens overordnede udmelding og en anbefaling fra deres partileder.
Han beder Folketingets medlemmer stemme i blinde. Det er simpelthen under al kritik.
En plan, der altså møder skarp kritik fra bl.a. Transparency International i Danmark.
»Det er en helt urimelig situation at sætte det enkelte folketingsmedlem i, at man ikke ved, hvad man skal stemme om. Man har kun en partileders ord for det. Han beder Folketingets medlemmer stemme i blinde. Det er simpelthen under al kritik,« siger formand Jesper Olsen.
»Det er manglende respekt for Folketinget, for Folketingets integritet og for grundloven. Grundloven opererer ikke med partier. Den opererer med et folketing, der består af 179 medlemmer, der alene er bundet af deres overbevisning.«
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, kalder ministerens tilgang »helt logisk« i betragtning af, »hvad sagen tilsyneladende drejer sig om.« Alligevel mener han, at det stiller »de menige folketingsmedlemmer i et kedeligt dilemma.«
»Det er jo stærkt utilfredsstillende at skulle stemme om noget, som man kun har et helt overfladisk kendskab til. Det kan jo føre til, at der er partier, som stik imod sædvane i sager om ophævelse af immunitet stemmer imod eller stiller medlemmerne frit,« siger Jørn Vestergaard.
Torsdag kom det frem, at Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for at have overtrådt straffelovens § 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.
En paragraf, som ligger under straffelovens kapitel om landsforræderi og kan give op til 12 års fængsel.
Frygter, at det kommer ud
I et interview med Jyllands-Posten siger justitsminister Mattias Tesfaye, at regeringen støtter Rigsadvokatens indstilling.
Med andre ord vil ministeren, hvis der er flertal i Folketinget for at ophæve Venstre-nestorens immunitet, rejse tiltale.
Netop spørgsmålet om Claus Hjort Frederiksens immunitet er et ømtåleligt emne, hvor flere partier på forhånd har meldt ud, at de ikke kan tage stilling til et så vigtigt spørgsmål, hvis de ikke kender anklagen.
Men justitsministeren slår fast over for Jyllands-Posten, at der er tale om så fortrolige oplysninger, at han ikke tør dele dem med alle Folketingets 179 medlemmer.
I stedet vil Folketingets partiledere i starten af næste uge blive indkaldt til et møde, hvor Rigsadvokaten vil være til stede og gennemgå grundlaget for indstillingen. Her får partilederne mulighed for at stille spørgsmål.
»De øvrige medlemmer af folketingsgrupperne vil kunne høre deres partiformands anbefaling,« siger Mattias Tesfaye.
Hvordan skal de folketingsmedlemmer, der skal træffe en afgørelse om immunitet, gøre det uden at vide præcis, hvad Claus Hjort Frederiksen er anklaget for?
»Det er jo et atypisk forløb, vi er på vej ind i. Det er i det hele taget en atypisk sag. Folketingsmedlemmerne vil kende Rigsadvokatens konklusion – en indstilling om, at der rejses tiltale efter straffelovens paragraf 109 – og så vil de få en anbefaling fra deres partileder, som har indsigt i anklagen, og på baggrund af det skal hvert folketingsmedlem gøre op med sig selv, om de kan støtte at rejse tiltale efter Rigsadvokatens indstilling.«
Hvor meget må partilederen give videre til de andre?
»Ikke ret meget. Fordi oplysningerne er fortrolige.«
Hvad er du bange for, at risikoen kan være?
»Jamen jeg er bange for, at det, som er fortroligt, vil komme ud i det offentlige rum,« siger Mattias Tesfaye.
Får betydning for FE-chef
Det er ikke kun eksperter, som er stærkt kritiske over for, at Folketingets medlemmer ikke får indsigt i anklagen. Allerede før Tesfayes udmelding havde både Claus Hjort Frederiksen selv og hans partiformand Jakob Ellemann-Jensen opfordret regeringen til at sikre hele Folketinget indsigt i sagen før afstemningen om immunitetsspørgsmålet.
»I min optik er det utænkeligt, at Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. Hvert eneste folketingsmedlem er alene bundet af sin egen overbevisning. Det står i rundloven, og derfor skal alle folketingsmedlemmer selvfølgelig have indblik i de sager, som Folketinget stemmer om. Det gælder også i denne sag,« udtalte Jakob Ellemann-Jensen torsdag.
Nye Borgerliges formand Pernille Vermund meddelte også torsdag, at partiet allerede har besluttet at melde fra til den planlagte orientering, fordi hun ikke mener, at man vil kunne få et retvisende billede, og fordi de ikke vil kunne drøfte det efterfølgende med eksterne.
Om det videre forløb fortæller justitsministeren, at han ikke håber, at vi skal om på den anden side af sommerferien, før der er en afklaring om det retslige forløb.
Og mens Claus Hjort Frederiksens skæbne foreløbigt er uafklaret, ligger det ifølge eksperter fast, at sagen får afgørende betydning for det videre forløb i sagen om den hjemsendte FE-chef Lars Findsen, der i december 2021 blev sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Det er hemmeligt, hvad Findsen mistænkes for at have lækket og hvornår, men han nægter sig skyldig.
»En tiltale mod Claus Hjort kan betragtes som en løftestang i forhold til sagen mod Findsen. Hvis man havde droppet sagen mod Hjort, ville Findsens forsvarere lettere kunne hævde, at sagen mod ham ikke kan bære en tiltale for læk af statshemmeligheder,« lyder det fra Jørn Vestergaard.
En analyse, som tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen deler:
»Såfremt man finder ud af, at gerningsindholdet i paragraf 109 er opfyldt, og der kommer en dom, vil man kende det retslige fundament i Lars Findsens sag. Så sagen mod Claus Hjort Frederiksen er fuldstændig afgørende for sagen mod Lars Findsen.«