Politik

USA og Ruslands topgeneraler har talt sammen for første gang i krigen

Efter samtale mellem forsvarsministrene vil USA's og Ruslands forsvarschefer også holde linjen åben.

Artiklens øverste billede
General Mark Milley har fået hul igennem til sin russiske kollega - for første gang, siden krigen i Ukraine begyndte. I forgrunden er det USA's forsvarsminister, Lloyd Austin. Arkivfoto: Tom Williams/Ritzau Scanpix

USA’s forsvarschef og øverste general, Mark Milley, har talt i telefon med sin russiske modpart, Valerij Gerasimov. Det er deres første samtale, siden krigen i Ukraine begyndte for knap tre måneder siden.

Det oplyser en talsmand for Milley torsdag.

- De militære ledere drøftede flere sikkerhedsrelaterede spørgsmål og er enige om at holde kommunikationslinjerne åbne, siger talsmanden.

Han vil ikke oplyse yderligere om, hvad der blev talt om.

- I overensstemmelse med hidtidig praksis vil detaljer om deres samtale blive holdt fortroligt, tilføjer han.

Ifølge en russisk tv-station, der er kontrolleret af forsvarsministeriet, fandt samtalen sted på Milleys initiativ. De to generaler talte om situationen i Ukraine, skriver AFP.

Milley og hans russiske modpart talte senest sammen den 11. februar. Det var knap to uger, inden at russiske soldater rykkede ind i Ukraine.

- Indtil i dag har de ikke talt sammen siden, siger Milleys talsmand ifølge AFP.

I sidste uge talte USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, med den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu. Det var første gang, de to ministre talte sammen siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

Her opfordrede Austin til, at Rusland omgående indfører våbenhvile.

En talsmand for Pentagon sagde siden, at den samtale ”ikke løste nogen akutte spørgsmål eller førte til nogen ændring i, hvad russerne gør eller siger”.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har USA og Rusland etableret en hotline. Den skal forhindre fejlberegninger og en udvidelse af konflikten.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.