Politik

Erhvervslivet og fagbevægelsen opfordrer regeringen til at skabe øget råderum frem mod 2030

Stort set alle pengene er brugt på forsvar og velfærd, men samfundet skal udvikles, og derfor skal politikerne finde nye milliarder, kræver såvel fagbevægelsen som landets største erhvervsorganisation, DI.

Artiklens øverste billede
Hvis regeringen med statsminister Mette Frederiksen i front vil andet end blot at administrere og sikre et Danmark i udvikling, kræver det nye reformer, der kan skaffe et større økonomisk råderum frem mod 2030 påpeger både DI og FH forud for regeringens kommende 2030-plan. Arkivfoto: Jens Dresling

Find flere penge.

Sådan lyder opråbet til regeringen fra så forskellige kanter som Dansk Industri (DI) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Stort set hele det økonomiske råderum er allerede nu brugt frem mod 2030, og det tvinger politikerne ind på et nyt reformspor, hvis Danmark skal udvikles i ny og positiv retning, lyder det samstemmende de to organisationer.

»Hvis man vil andet end at køre forretningen Danmark videre, er man som politisk parti nødt til at anvise vejen til flere penge til at udvikle samfundet for og indfri de store ambitioner om grøn omstilling og bedre velfærd, som vi deler. Derfor åbner vi nu ballet, og vi håber, at det vil få partierne til at komme på banen,« siger Lizette Risgaard.

Nu er vi i den situation, at råderummet er ved at være brugt.

Lars Sandahl, adm. direktør i DI

Ifølge et opdateret skøn fra FH, som tager højde for den brede politiske aftale om at øge forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP, et øget demografisk træk på de offentlige udgifter som følge af flere børn og flere ældre samt en underskudsgrænse på -0,5 pct. af BNP i 2030, er der kun et råderum på 6,5 mia. kr. tilbage.

Tænketanken Kraka når frem til et råderum af nogenlunde samme størrelse på baggrund af Finansministeriets seneste tal, men godt 6 mia. kr. at lave otte finanslove for frem mod 2030 er alt for lidt, mener Lizette Risgaard.

Regeringen har lovet at præsentere en ny økonomisk 2030-plan senest til efteråret, men FH kommer nu med sit bud på en 2030-plan og et øget råderum. Med øgede skatteindtægter fra bl.a. topskat, rentefradrag og arve- og kapitalbeskatning samt flere muskler i skattekontrollen vil fagbevægelsen hente i alt 8,7 mia. kr. ekstra til bl.a. grøn omstilling, velfærdsforbedringer og uddannelse.

Men højere skat er ikke vejen frem, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl.

Til gengæld er han enig i opfordringen til politikerne om at finde flere penge til at bedrive politik for.

»I en tid med ekstreme globale begivenheder som en pandemi og nu krigen i Ukraine har vi haft velstand nok til at foretage store investeringer og tage risici, fordi vi har haft en fredsdividende og nydt godt af, at politikere i 00’erne og 10’erne havde mod til nogle store reformer, men nu er vi i den situation, at råderummet er ved at være brugt,« siger Lars Sandahl.

Vi er meget åbne over for en skattereform, og vi er bestemt ikke blege for at tage penge fra dem, der har mest.

Karsten Hønge, politisk ordfører i SF

Han peger på, at store udfordringer venter forude med bl.a. at uddanne og i det hele taget skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft til at gennemføre den grønne omstilling og f.eks. honorere sidste uges politiske aftale om en gigantisk udbygning af vindenergi i Nordsøen sammen med Tyskland, Holland og Belgien.

»Vi deler til fulde analysen af, at der er behov for politisk mod til at øge råderummet. Vi står foran store investeringer i bl.a. grøn omstilling, digitalisering, sundhed og uddannelse, og der skal også være lidt på kistebunden,« siger Lars Sandahl.

DI har endnu ikke en 2030-plan klar, men Lars Sandahl peger på behovet for en kritisk gennemgang af offentlige udgifter, et stigende antal offentligt ansatte og den såkaldte Arne-pension, der i år ventes at trække knap 11.000 personer ud af arbejdsstyrken.

Finansminister Nicolai Wammen henviser til Socialdemokratiets politiske ordfører, Benny Engelbrecht. Ifølge ham kommer regeringens 2030-plan inden udløbet af 3. kvartal, dvs. inden oktober, og regeringen har ifølge Benny Engelbrecht også en ambition om at øge råderummet.

Han ønsker dog ikke at uddybe hvor meget eller hvordan, men peger på, at regeringen har bebudet et reformprogram under navnet ”Danmark kan mere”, og at de to første reformer her er fremlagt. Det gælder en reform med bl.a. lavere dagpengesats for nyuddannede og højere dagpenge for andre i de første ledighedsmåneder samt en grøn skattereform med CO2-skat og penge til grøn omstilling.

»Vi har ikke nogen planer om generelle skattestigninger for at skabe et øget råderum. Derfor er min appel, at man spiller ind med bud på begavede reformer og ikke bare forslag om at sætte skatter op eller ned,« siger Benny Engelbrecht.

De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg, understreger, at den største udfordring overhovedet ikke er penge, men arbejdskraft. Derfor afviser han pure at lade flere danskere end planlagt betale topskat. Til gengæld vil De Radikale gerne sænke boligejernes rentefradrag - mod at bruge pengene på at lette skatten på arbejde.

»Vi er enige i, at der skal findes flere penge til det økonomiske råderum, men der mangler i særdeleshed mennesker til at udføre arbejdet i Danmark. Ikke bare til at gennemføre den grønne omstilling, men også i den offentlige sektor, hvor den største udfordring i forhold til f.eks. at leve op til minimumsnormeringer i daginstitutioner er, at der ikke er pædagoger nok. Vi har simpelthen ikke nogen særlig stor arbejdskraftreserve,« siger Andreas Steenberg.

Politisk ordfører Karsten Hønge fra SF roser til gengæld FH’s plan.

»Vi er meget åbne over for en skattereform, og vi er bestemt ikke blege for at tage penge fra dem, der har mest,« siger Karsten Hønge.

Samtidig peger han i lighed med FH på behovet for at gennemføre såkaldte 2. generationsreformer, som en kommission med professor Nina Smith i spidsen skal komme med bud på. Det er reformer, der skal sigte mod at øge arbejdsudbuddet ad andre veje end ved at reducere ydelser og f.eks. få flere indvandrere eller flere unge uden uddannelse ind på arbejdsmarkedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.