Politik

Nye retningslinjer for universiteter skal modvirke spionage

Efter ny rapport og kritiske artikler om samarbejde med Kina vil forskningsminister have strammet op.

Danmark skal passe bedre på sig selv, så forskningssamarbejder ikke for eksempel bruges til militære formål af fremmede lande.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) tirsdag og varsler et "paradigmeskift" i form af nye retningslinjer for danske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Flere medier - heriblandt Politiken og Jyllands-Posten - har over de seneste år sat kritisk fokus på samarbejder mellem civile forskere i Europa og forskere med tilknytning til blandt andet Kinas hær.

En ny rapport fra et udvalg nedsat af regeringen i 2020 peger på risikoen ved den slags samarbejder og foreslår en række tiltag.

De handler blandt andet om baggrundstjek af forskningspartnere og en øget bevidsthed om truslerne på uddannelsesstederne.

- Der er simpelthen behov for et paradigmeskift i, hvordan man går til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde på områder, hvor vi er nødt til at passe bedre på os selv, end vi har gjort tidligere, siger Jesper Petersen.

- Vi skal være sikre på, at dansk forskning ikke bliver brugt til militære formål eller formål, som vi finder er uetiske, eller hvor der sker industrispionage.

Rapporten er udarbejdet af Uris (Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, red.).

De retningslinjer, som Uris foreslår, er regeringen klar til at gøre gældende, oplyser ministeren.

Hos Danske Universiteter kalder formand Anders Bjarklev, der er rektor for DTU, over for Politiken retningslinjerne et nyttigt redskab. Men de kommer ikke uden omkostninger.

- Vi kan desværre blive nødt til at skønne, at bestemte samarbejder skal vi ikke gå ind i. Det vil være fagligt smertefuldt for den enkelte forsker, der har investeret tid i det, siger han til avisen.

Også ministeren er ærgerlig over, at "sikkerhedspolitikken nu er rykket ind på forskningspolitikkens område". Men han har svært ved at se andre udveje.

- Det er desværre en erkendelse af, at det ikke er alle lande, der arbejder på den måde, som Danmark og lande som os gør inden for forskning, siger Jesper Petersen.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tidligere gjort opmærksom på den kinesiske trussel over for dansk forskning.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.