Politik

EU-ministre enige om at åbne for grænsekontrol i længere tid

Udlændinge- og integrationsministeren glæder sig over aftale, der kan åbne for længere grænsekontrol.

EU-landenes ministre er enige om en generel indstilling til en ændring af Schengen-reglerne. Den vil gøre det lettere for Danmark at have grænsekontrol.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) efter et ministermøde i Luxemborg fredag.

- Fra dansk side er vi rigtig glade for, at det nu bliver nemmere at have grænsekontrol. Der bliver muligt at have grænsekontrol i op til to et halvt år med mulighed for forlængelse. Det er vi meget tilfredse med, fordi der er brug for at have grænsekontrol i nogle situationer, siger Kaare Dybvad Bek.

Han peger blandt andet på situationen i 2015, hvor migranter gik på de danske motorveje.

Indstillingen skal forhandles med EU-Parlamentet, men der er taget et stort skridt med enigheden blandt EU-landenes ministre fredag.

Danmark har siden januar 2016 haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, men er af EU-Kommissionen flere gange blevet opfordret til at stoppe den af hensyn til den frie bevægelighed i Schengen-området.

Danmark har imidlertid begrundet grænsekontrollen med henvisning til truslen fra militante islamister og organiseret kriminalitet.

Hidtil har Danmark skullet begrunde forlængelsen hver sjette måned. Det har ført til flere opgør med EU-Kommissionen, som har opfordret Danmark til at stoppe den midlertidige grænsekontrol. Kommissionen har også flere gange bedt om grundige begrundelser for forlængelsen af grænsekontrollen.

De nye regler betyder, at Danmark og andre EU-lande vil kunne indføre den midlertidige grænsekontrol med én begrundelse og derefter forlænge den i op til to et halv år.

Men derefter vil der også være mulighed for at fortsætte grænsekontrollen. Det kræver dog blot øget dokumentation i forhold til behovet, siger Kaare Dybvad Bek.

- Der vil være ekstraordinær mulighed for at forlænge grænsekontrollen ud over de to et halvt år. Man skal selvfølgelig sige, hvornår man slutter med det. Men det er det, der ligger i aftalen. Og man kan i princippet have det endnu længere. Det er vi selvfølgelig glade for, siger Kaare Dybvad Bek.

Spørgsmål: Men Schengen-reglerne har også været til gavn for danskerne og eksempelvis gjort det lettere at bevæge sig rundt i Schengen-området. Er I ikke med til at underminere det?

- Det er klart, at der skal stadig være mulighed for bevægelighed. Både for personer, varer og kapital. Det er der også ret gode muligheder for. Det vil ikke blive udfordret særligt meget.

- Det her er en regel, der gælder for ekstraordinære situationer. Eksempelvis når man har et meget stort migrantpres. Det er vigtigt for Danmark og andre EU-lande, at vi har styr på, hvem der kommer ind og ud af landet.

- Derfor er det landet, som det er, siger Kaare Dybvad Bek.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.