Politik

Statens udgifter til konsulenter stiger med flere hundrede millioner trods lovning om massive besparelser

Ministeriernes samlede regning til konsulenter skulle efter planen nedbringes med flere hundrede millioner kroner årligt. Pengene skulle bruges på velfærd og den grønne omstilling. Men i stedet brugte ministerierne 228 mio. kr. mere i 2021 end året før. Finansminister Nicolai Wammen fastholder regeringens ambitioner.

Artiklens øverste billede
Finansminister Nicolai Wammen og resten af regeringen arbejder målrettet for at nedbringe konsulentforbruget i det offentlige. Men en opgørelse fra Finansministeriet viser, at det går den forkerte vej blandt landets ministerier. Her er regningen steget med mere end 200 millioner kroner.

Det går langt fra efter planen for landets ministerier. For mens de årlige udgifter til konsulentbistand på nuværende tidspunkt skulle være nedbragt med 800 mio. kr., så blev det sidste år til en ekstraregning på 227,8 mio. kr. i forhold til året før

Det viser en ny opgørelse over statens forbrug af eksterne konsulenter.

Selvom man har haft held til at gennemføre store besparelser blandt såkaldte managementkonsulenter, bliver der indkøbt stadig flere it-konsulenter.

Derfor har man heller ikke mærket det store til regeringens spareplaner hos det digitale konsulenthus Nine, der har adresse på Kgs. Nytorv i København,

»Overordnet set er der så mange vigtige opgaver, vi er en lille brik i, som ikke kan standses, og hvor det giver rigtig god mening, at man kører videre. Så jeg vil ikke sige, at jeg kan mærke det på min forretning,« siger Jacob Strange, der er adm. direktør for Nine.

Sidste år omsatte virksomheden for 230 mio. kr., hvoraf to tredjedele blev faktureret mod det offentlige, fortæller direktøren.

Han husker, hvordan han, da spareplanen blev lanceret i 2019, var nervøs for, hvad det ville komme til at betyde for Nine, der har foden indenfor hos en del af Slotsholmens ministerier. Men her nogle år senere kan han ikke mærke, at der for alvor skæres ned blandt konsulenterne i staten.

For selvom en del af ministerierne har haft held med at nedbringe udgifterne til managementkonsulenter, juridisk bistand og eksterne it-konsulenter, så trækker en gruppe ministerier så voldsomt kontra, at målsætningen om at spare er afløst af en ekstraregning.

»Tallene bekræfter, at der er brug for eksterne rådgivere - selv under det hårdest tænkelige spareregime, som er indført under regeringen,« siger Louise Riisgaard, markedschef hos Rådgivning & Videnservice i Dansk Erhverv.

»Den her besparelsesdagsorden har udviklet sig til en finansieringskilde, som synes utømmelig. Det er på trods af, at vi lever i et samfund, hvor udfordringerne står i kø. Der er uendelig mange eksempler på, at vi i Danmark og i den offentlige sektor har brug for højt specialiseret viden til at håndtere store komplekse problemstillinger,« siger hun og peger på udfordringer som it-kriminalitet, frigørelsen fra russisk gas og grøn omstilling.

Hun får opbakning fra Dansk Industri.

»Når man ser på de samlede tal, kan man ikke bare pege fingre af regeringen eller centraladministrationen. Der har været helt exceptionelle vilkår i den her periode. Det ville være helt vanvittigt, hvis man stejlt havde nægtet at få hjælp udefra i en helt enorm spidsbelastet situation, hvor man har behov for særlige kompetencer,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen, der er branchedirektør i DI Rådgiverne.

Særlige kompetencer er der i den grad behov for, når staten udvikler digitale løsninger. Sådan lyder vurderingen fra IT-Branchen, hvor Natasha Friis Saxberg er adm. direktør.

»Inden for teknologi og it giver det ikke mening. Man kan ikke drive den udvikling og fremdrift, som det offentlige er i gang med, uden at man har adgang til it-kompetencer,« siger hun og peger bl.a. på, at staten netop har lanceret en digitaliseringsstrategi.

Den her besparelsesdagsorden har udviklet sig til en finansieringskilde, som synes utømmelig.

Louise Riisgaard, markedschef, Dansk Erhverv

Skatteministeriet er suverænt den største forbruger af konsulentbistand i hele staten. Men det er der en forklaring på, lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus.

»De væsentligste årsager til, at Skatteministeriets forbrug i 2021 er steget, er dels udgifter til udbyttesagen og dels et øget behov for konsulenter i forbindelse med udviklingen af it-systemer til særligt ejendomsområdet, gældsinddrivelsen og nye EU-regler på told- og momsområdet,« lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Han oplyser, at det er lykkedes ministeriet at halvere brugen af managementkonsulenter fra 2019 til 2021, og at man forventer, det niveau kan fastholdes. Trækker man udgifterne til udbyttesagen fra, lyder forventningen, at ministeriet holder sig inden for regeringens mål for 2022.

Skatteministeriet er ikke alene om at have øget udgiften. Det samme har en stribe ministerier som Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. Her peger man også på pandemien som en tvingende omstændighed for, at man har øget forbruget i stedet for at følge regeringens sparekurs.

»Stigningen i konsulentudgifter fra 2020 til 2021 beror på administrationen af Covid-19-kompensationsordningerne. Langt størstedelen af udgifterne er gået til it-konsulenter. Det skal ses i lyset af en stigende kompleksitet, at der har været mange ordninger i kraft i 2021, ligesom der skulle forberedes it-systemer til den forudsatte efterkontrol af ordningerne, som løber fra 2021-2023,« oplyser Erhvervsministeriet.

Også Sundhedsministeriet peger på ekstraarbejdet i forbindelse med Covid-19.

»Stigningen i konsulentforbruget fra 2020 til 2021 skal således ses i lyset af, at Sundhedsministeriet fortsat har måttet prioritere Covid-19 meget højt og den arbejdsbyrde, dette har været for ministeriet. Ministeriet har ikke haft ressourcer og kompetencer til at varetage alle disse opgaver internt,« skriver Sundhedsministeriet og understreger, at også tallene for 2022 vil bære præg af pandemien.

Det er sværere at spare på juridisk bistand og særligt på it-konsulenter, hvor vi i højere grad har brug for specialister til at fastholde Danmarks førerposition inden for digitalisering

Nicolai Wammen, finansminister


Tallene for forbruget i ministerierne kommer nærmest i direkte forlængelse af, at regeringen har præsenteret friske økonomiaftaler for både landets kommuner og regioner.

Hver især blev de pålagt at skære yderligere henholdsvis 75 og 50 mio. kr. på konsulentbudgettet, så de tilsammen bidrager til regeringens spareambitioner med 1.850 mio. kr. i 2025.

Dermed går det også overordnet set i den rigtige retning, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen, der holder fast i ambitionen om at spare i alt 3 mia. kr., som i stedet skal bruges på mere velfærd og den grønne omstilling. Statens andel kommer til at udgøre 1.100 mio. kr., når den er fuldt indfaset i 2025.

Ministeren vender særligt sigtet mod én bestemt gruppe: Managementkonsulenterne.

»Derfor noterer jeg mig med stor tilfredshed, at statens forbrug af managementkonsulenter er faldet med over 940 mio. kr. siden 2019, hvor regeringen tiltrådte. Det svarer til en reduktion på ca. 60 pct.,« skriver ministeren i et skriftligt svar.

»Der er tale om penge, som regeringen konkret har omprioriteret fra kolde hænder til at sikre bedre velfærd og få sat skub i den grønne omstilling. Opgørelsen viser samtidig, at det er sværere at spare på juridisk bistand og særligt på it-konsulenter, hvor vi i højere grad har brug for specialister til at fastholde Danmarks førerposition inden for digitalisering.«

Justitsministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at udgifter til it-konsulenter er steget, da udviklingen af flere ”samfunds- og forretningskritiske systemer” har krævet eksterne kompetencer.

»Det er ikke Justitsministeriets forventning, at det samlede konsulentforbrug vil blive nedbragt i år,« skriver ministeriet, der forventer at nedbringe udgifterne, når systemerne er udviklet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.