Politik

Vil spare millionlønninger: Fagbevægelsen skærer markant i topposter

Fagbevægelsens Hovedorganisation vil skære ned fra seks til to næstformænd med lønninger i millionklassen. Begrundelsen er økonomi.

Artiklens øverste billede
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Foto: Stine Bidstrup

Når Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til efteråret holder kongres, er der lagt op til at skære hårdt i antallet af vellønnede poster i toppen af organisationen.

FH går fra de nuværende seks næstformænd med lønninger på godt 1 mio. kr. hver til fremover kun at have to næstformænd. Det har hovedbestyrelsen i FH besluttet, erfarer Finans.

Begrundelsen for beslutningen om at skære ned er økonomisk. Alene inden for det seneste år har medlemsorganisationerne i FH mistet til sammen godt 17.000 medlemmer.

HK-formand Anja C. Jensen bekræfter, at FH skal ned på to næstformænd.

»Selvfølgelig handler det om økonomi, men min tilgang har også hele tiden været, om det virkelig var nødvendigt med seks næstformænd, når vi også er alle forbundsformændene,« siger hun.

Med beslutningen om at skære ned på antallet af næstformænd vil FH komme til at spare godt 4 mio. kr. på det årlige lønbudget.

Flere af de nuværende næstformænd er dog allerede på vej ud. Stedfortrædende næstformand, Bente Sorgenfrey, falder for aldersgrænsen, mens Majbritt Berlau for nyligt meddelte, at hun stopper som næstformand. Og Arne Grevsen er allerede stoppet.

Tilbage er Nanna Højlund, Ejner K. Holst og Morten Skov, hvoraf sidstnævnte har gjort op med sig selv, at han genopstiller. Alle tre kommer fra gamle LO-forbund.

Allerede da FH blev stiftet i 2018 var der kritik af, at den nye organisation, som var en fusion af de to tidligere hovedorganisationer, LO og FTF, havde for mange næstformænd, der alle skulle have store lønninger.

Der var dengang tale om, at såvel LO som FTF skulle sikres repræsentation i det nye FH, og at delikate magtbalancer skulle gå op, påpeger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Han finder det aldeles fornuftigt at skære ned i toppen af FH, men advarer om konsekvenserne, hvis de gamle LO-forbund sætter sig på hele magten i FH.

»Spørgsmålet er, om der nogensinde har arbejde nok til seks næstformænd, men du må aldrig tvære nogen helt ud. Det gælder i enhver forhandling, så jeg ser for mig, at forbundene bliver nødt til at finde en konstruktion, som også dækker de gamle FTF-forbund,« siger han og tilføjer:

»Det handler om at få nogle magtbalancer til at gå op, og alt er jo ikke fryd og gammen i FH. Du kan jo bare se, hvad der blev sagt offentligt til sygeplejerskerne under deres konflikt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der så er blevet sagt internt i FH.«

Da kan da også nå at komme flere kandidater på banen, og Anja C. Jensen er åben overfor FTF-kandidater.

»I virkeligheden er det ærgerligt, at vi stadig taler om LO- og FTF-forbund, men sådan er det, og jeg tror, at mange af os har forståelse for, at det ikke skal være LO-forbundene, der sætter sig på det hele,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.