Fortsæt til indhold

Stigende smitte kan fremrykke vaccination af ældre

Coronaepidemien blusser op igen, men der er næppe restriktioner i vente. Til gengæld kan det blive nødvendigt at teste og vaccinere allerede i sommer.

Da vaccinerne kom til Danmark i starten af 2020, var de ældste – som beboerne på Lillevang Plejecenter i Farum – de første til at blive vaccineret mod covid-19, og de ældste står også i første række, når danskerne formentlig igen skal vaccineres. Arkivfoto: Stine Bidstrup
Politik

I host og nys, i spildevandet og i statistikken. Coronaen er her stadig – og den rammer flere og flere.

Det seneste døgn er antallet af nye smittede omtrent fordoblet, og selv om 2.141 bekræftede tilfælde ligger i den meget lave ende af smittekurven, bekymrer den hastige stigning både myndigheder og eksperter.

Den stejlt stigende kurve falder sammen med, at Statsministeriet onsdag har indkaldt til pressemøde om coronastrategien for de kommende måneder, og selv om tidshorisonten oprindeligt var frem mod efteråret, vil sundhedsmyndighederne også komme med bud på, hvordan den aktuelle stigning skal håndteres i de kommende uger.

Det er ikke mindst den nye variant af corona – BA.5 i omikronfamilien – der bekymrer.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Covid-19
Vaccination