Kommuner og erhvervsliv efterlyser et nationalt kompromis om arbejdskraft

Manglen på medarbejdere er så alvorlig både i kommunerne og i de private virksomheder, at politikerne på Christiansborg må lægge sædvanlige stridigheder bag sig og finde sammen i et nyt nationalt kompromis om at skaffe mere arbejdskraft.

Sådan lyder det fra såvel kommunerne i KL og erhvervslivets største organisation, Dansk Industri (DI).

»Det kunne lade sig gøre at lave et nationalt kompromis om mere forsvar. Det samme er der brug for på arbejdskraft. Enten må partierne være ærlige overfor vælgerne og i gang med en helt anderledes benhård prioritering af, hvad det offentlige skal tilbyde folk. Eller også må partierne skaffe den arbejdskraft, der skal til, for at de private virksomheder kan sikre vækst og velstand, og for at vi i kommunerne har medarbejdere og økonomi til at levere de ydelser, som folk forventer,« siger KL-formand, borgmester Martin Damm (V).

Regeringen indgik kort før sommerferien en bred politisk aftale om i en tre-årig periode at sænke den såkaldte beløbsgrænse. Det betyder, at medarbejdere fra lande uden for EU kan få dansk arbejdstilladelse, hvis de får en årsløn på mindst 375.000 kr. inklusiv feriepenge og pension.

Det er et skridt på vejen, men langt fra tilstrækkeligt til at løse udfordringen, mener Martin Damm og peger på udenlandsk arbejdskraft og digitalisering og ny teknologi som løsninger.

Kommunerne forventer at skulle bruge 44.000 flere medarbejdere frem mod 2030 på grund af flere ældre og flere børn, og Martin Damm advarer om, at kommunerne kan blive nødt til at prioritere benhårdt og sige, at der f.eks. ikke er medarbejdere nok til, at ældre kan få gjort rent, hvis helt nødvendige plejeopgaver skal løses.

Private virksomheder står ifølge nye tal fra DI i den hidtil værste udfordring med at rekruttere medarbejdere. Virksomhederne kunne ifølge DI ansætte 38.000 flere medarbejdere, hvis bare de var der.

Derfor er adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, enig med kommunerne i såvel opfordringen til politikerne som løsningsforslagene.

»Der er ikke længere nogen uenighed på Christiansborg om behovet, og det var godt, at politikerne viste vilje til at gøre noget og fik en aftale på plads før sommeren, men vi kommer til at diskutere dette i mange år frem, og løsningerne skal være mere ambitiøse,« siger han.

Lars Sandahl understreger, at så mange danskere som overhovedet muligt skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Men det løser ikke opgaven alene.

»Det er et fuldstændigt fatamorgana at tro, at det er nok. Vi får brug for mange flere udlændinge. Det handler ikke om at få billig arbejdskraft, men om overhovedet at få folk. Vi står i en situation, hvor vi ikke har medarbejdere til at gennemføre de ting på grøn omstilling, som vi allerede har besluttet, og som vi gerne vil på sundhed og velfærd. Men lige om lidt har vi heller ikke råd til det længere,« siger Lars Sandahl.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard peger på, at regeringen kort før sommerferien netop indgik en aftale om international rekruttering og også har indgået aftalen ”Danmark kan mere”, der bl.a. beskærer nyuddannedes mulighed for gå på dagpenge og dermed øger arbejdsudbuddet.

»Vi tager manglen på arbejdskraft dybt alvorligt i regeringen og har løbende indgået aftaler og lavet initiativer, som skal hjælpe på problemet på både kort sigt og lang sigt. Jeg er glad for forslagene fra KL og DI. Vi har brug for alle gode ideer. Vi har en fremragende mulighed lige nu for at sikre, at vi får de sidste med på arbejdsmarkedet,« siger han.

Fagbevægelsens Hovedorganisation kommer altid, hvis nogen inviterer til forhandling, lyder det fra formand Lizette Risgaard.

»Men for mig står det lysende klart, at vi ikke kommer til at løse manglen på medarbejdere i den offentlige sektor eller den private for den sags skyld ved øget digitalisering og flere udenlandske medarbejdere alene. Det kræver først og fremmest, at vi får flere til at vælge de fag, hvor vi allerede nu og i fremtiden kommer til at mangle medarbejdere,« siger hun.