Politik

Kina vil indlede militærøvelser omkring Taiwan

Nancy Pelosi leger med ilden, når hun besøger Taiwan, mener kinesisk udenrigsministerium.

Artiklens øverste billede
Et medlem af Kinas hær, kaldet Folkets Befrielseshær, under en tidligere øvelse. Arkivfoto: REUTERS/Stringer

Kinas østlige militærkommando indleder fra tirsdag aften lokal tid militærøvelser omkring øriget Taiwan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge militærkommandoen sker det som reaktion på amerikanske handlinger omkring Taiwan.

Det kinesiske udenrigsministerium har også rettet skarp kritik af Nancy Pelosi, som er formand for Repræsentanternes Hus i USA, og som officielt besøger Taiwan.

- Handlinger som disse, der er som at lege med ilden, er ekstremt farlige, skriver ministeriet i en udtalelse.

Ministeriet tilføjer ifølge nyhedsbureauet AFP, at dem der leger med ilden, vil ”omkomme i den”.

Nancy Pelosi er den mest højtstående politiker i USA, som har besøgt Taiwan i 25 år.

Hun besøger Taiwan sammen med en delegation fra USA’s kongres som en del af en rundtur i Asien.

- USA forvrænger, slører og udhuler konstant princippet om ét Kina, skriver det kinesiske udenrigsministerium.

Ifølge Reuters er der tale om militærøvelser for det kinesiske luftvåben og flåde både nord for, sydvest for, og sydøst for Taiwan.

Der vil også være langtrækkende beskydning i Taiwan-strædet som en del af øvelserne.

Den kinesiske hær varsler også testaffyringer af konventionelle missiler i havet øst for Taiwan.

Taiwan har eget parlament, og et flertal af befolkningen ønsker selvstændighed. Men regeringen i Beijing betragter Taiwan som en del af Kina.

Inden besøget advarede Kina om, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis det blev gennemført, og opfordrede Pelosi til at blive væk.

Kina skulle angiveligt have sendt jagerfly på vingerne allerede.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.