Politik

Kina stopper klimadialog med USA efter Pelosis Taiwan-besøg

Flere samarbejder mellem USA og Kina ophører på grund af Nancy Pelosis omstridte tur til Taiwan.

Artiklens øverste billede
Nancy Pelosis tur til Taiwan er ikke faldet i god jord hos Kina. På billedet ses en pro-kinesisk demonstrant træde på en plakat af Pelosi foran USA's konsulat i Hongkong. Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Kina vil stoppe samarbejdet med USA på en række områder. Årsagen er formand for Repræsentanternes Hus i USA Nancy Pelosis tur til Taiwan tidligere på ugen.

Det oplyser Kinas udenrigsministerium fredag.

Kina varsler blandt andet, at man ”suspenderer Kina og USA’s drøftelser om klimaforandringer”.

Planer om samtaler mellem militære ledere og to sikkerhedsmøder droppes også, lyder det. Også samarbejde om illegale migranter, juridisk assistance og kampen mod ulovlige stoffer ophører.

Meldingen fra Kinas udenrigsministerium kommer, kort efter at Kina har meddelt, at Nancy Pelosi og hendes nærmest familie bliver sanktioneret på grund af Taiwan-affæren. Det vides ikke, hvad sanktionerne indebærer.

Tidligere er amerikanske politikere blevet straffet af Kina med indrejseforbud.

Kina og USA er de to største udledere af CO2 i verden. Til fleres overraskelse fremlagde de ved klimatopmødet COP26 i november sidste år en klimapagt.

I den aftalte de, at de vil arbejde sammen for at sætte turbo på klimahandlingerne i dette årti.

Pelosi er den mest højtstående politiker fra USA, som har besøgt østaten i 25 år. Hendes besøg har vakt vrede i Beijing, som mener, at Taiwan hører under Kina.

Det mener USA officielt også, men Kina ser Pelosis besøg som en slags legitimering af Taiwan, der betragter sig som selvstændigt.

Under turen mødtes Pelosi med den taiwanske præsident, Tsai Ing-wen, ligesom hun talte til Taiwans parlament.

Forud for besøget havde Kina advaret Pelosi mod at gennemføre det. Og advarslerne blev gentaget, efter at Pelosi ankom til Taiwan.

I kølvandet på besøget har Kina sat sin hidtil største militærøvelse nær Taiwan i gang. Militærøvelsen varer til 7. august.

USA har på grund af militærøvelserne haft Qin Gang, Kinas ambassadør i landet, til samtale, hvor USA har fordømt Kinas ”provokerende handlinger” mod Taiwan.

Ifølge BBC har Kina også blokeret for en del af samhandlen med Taiwan i utilfredshed med Pelosis besøg.

Taiwan har beskrevet øvelserne som et ”irrationelt træk for at udfordre den internationale orden”.

Pelosi har selv sagt, at hendes besøg gjorde det ”utvetydigt klart”, at USA ikke vil svigte en demokratisk allieret som Taiwan.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.