DA kræver fri adgang for arbejdskraft fra EU-kandidatlande

Med en stor reformplan retter arbejdsgiverne søgelyset et nyt sted hen i jagten på medarbejdere.

Borgere fra EU-kandidatlandene Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Moldova og Ukraine samt fra det tidligere EU-land Storbritannien skal have fri adgang til det danske arbejdsmarked ligesom EU-borgere.

Dermed vil al diskussion om beløbsordning, positivlister og andre omstridte ordninger for arbejdskraft fra 3. lande blive ligegyldig. Borgere fra de nævnte lande vil kunne rejse frit ind i Danmark for at arbejde.

Dog skal de ikke være omfattet af den ret til dagpenge, kontanthjælp og andre velfærdsydelser, som EU-borgere har.

Adm. direktør i DA, Jacob Holbraad, understreger, at formålet ikke er billig arbejdskraft, da ansættelserne skal ske på normale danske løn- og arbejdsvilkår. Men manglen på arbejdskraft er omfattende, og der er brug for nytænkning:

»Vi er glade for, at beløbsordningen er blevet ændret, men et andet redskab er fri adgang for kandidatlandene. De har i forvejen et sigte om fri adgang til det europæiske arbejdsmarked en dag,« siger han.

Som det eneste EU-kandidatland er Tyrkiet ikke med. Begrundelsen er ifølge Jacob Holbraad, at Tyrkiets optagelse i EU formentlig ligger et stykke længere ude i fremtiden.

Inden sommerferien landede regeringen en bred aftale om midlertidigt at sænke den såkaldte beløbsgrænse for 3. lande, som arbejdsgiverne i årevis har kæmpet for. Aftalen betyder, at medarbejdere fra lande udenfor EU får fri adgang, hvis de får en årsløn på mindst 375.000 kr. inklusiv feriepenge og pension.

Men det er slet ikke nok til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft, mener DA. Fri adgang til EU-kandidatlandene og Storbritannien vil ifølge DA øge arbejdsudbuddet med 6.500 personer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser forslaget, selv om kandidatlandene en dag står til at blive omfattet af den frie bevægelighed i EU.

»Vi står på tærsklen til et efterår med økonomiske udfordringer, som også kan ramme virksomhederne. Det er ikke fornuftigt at åbne ladeporten op for arbejdskraft fra alle verdenshjørner uden forsikring for, at de bliver ansat på danske løn- og arbejdsvilkår, og at danske ikke bliver presset ud,« siger han.

Peter Hummelgaard understreger, at beskæftigelsen fortsat sætter nye rekorder måned for måned.

Både han og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, opfordrer arbejdsgiverne til at bruge de ordninger for udenlandsk arbejdskraft, der allerede findes, som f.eks. de såkaldte positivlister for faglærte.

»Det er uklogt at åbne helt op for fri arbejdskraftindvandring fra ansøgerlande som f.eks. Albanien. Vi har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft på ordentlige danske vilkår, men der er desværre alt for mange eksempler på, at arbejdsgivere dumper lønnen for udenlandske kolleger,« siger hun og tilføjer:

»Og så må de ansætte de ledige seniorer, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, vi allerede har i Danmark. I øvrigt taler mange økonomer nu om, at vi er på vej ind i en periode med højere arbejdsløshed, så også af den grund er det virkelig dårlig timing at åbne grænserne yderligere.«

Samlet set vil reformforslagene fra DA ifølge organisationen selv øge arbejdsudbuddet med op imod 70.000 medarbejdere til virksomhederne frem mod 2030.

Andre forslag i kataloget er at fordoble seniorpræmien for at arbejde efter folkepensionsalderen, flere fuldtidsstillinger i det offentlige samt bl.a. afskaffelse af tidlig pension og nye begrænsninger på efterløn.