- For abonnenter
Pape frygtede at blive De Konservatives sidste formand
Nedturen var markant for både partiet og Søren Pape Poulsen, da han i 2016 overtog formandsposten i Det Konservative Folkeparti. Siden vendte udviklingen. I en ny portrætbog kaldes Pape for en af Danmarks mest populære politikere. Nu ser partiformanden igen på en nedadgående troværdighedskurve efter afsløringer af ægtefællens fortid.
Josue Medina Vasquez fyldte forbavsende lidt i Søren Pape Poulsens liv. I hvert fald hvis den højaktuelle biografi ”Pape – hele vejen” står til troende.
Ægtefællen, som siden bogens færdiggørelse er blevet til forhenværende ægtefælle, optræder kun sporadisk. Ikke ved bordet til søndagsfrokosten, som Søren Pape Poulsen indtager hver uge på Café Morville på Hjultorvet i Viborg. Ikke i den nære kreds, som Pape rådførte sig med, inden han sagde ja til at blive partiformand. Ikke på et eneste af de private billeder, som er med i bogen. End ikke skyggen af Josue Medina Vasquez anes. Men én bemærkelsesværdig ting om deres forhold får vi at vide.